176 / 329
— 172 —
delingerne, blot samlet og knyttet direkte til Hovedkontoret. Men ved
den Ret, der fra nu af blev tillagt Hovedkontoret til selvstændigt at
optage Sager, mistede Foreningens Medarbejdere efterhaanden en stor
Del af deres Indflydelse i nævnte Henseende. Den trufne Foranstalt
ning, der var ganske nødvendig, hvis Foreningen overhovedet skulde
administrere Dyrtidsuddelingen, skulde imidlertid, som vi senere skal
se, blive en Hovedgrund til den i Foreningen opstaaende Utilfredshed
med Uddelingen af Kommunens Tilskud.
Dyrtidsloven af 28. December 1916 afløstes af en Dyrtidslov af
13. Juni 1918,
og den her omtalte Dyrtidsuddeling fortsattes i Henhold
til sidstnævnte Lov og senere Forlængelses- og Fornyelseslove, saa-
længe den kommunale Afdeling bestod. Der var da i Tiden fra 1. Januar
1916 til 31. Marts 1921 ved Dyrtidsuddelingen uddelt et samlet Beløb
af
4932 080 Kr.
I Løbet af Aaret 1917 voksede Dyrtiden og Arbejdsløsheden
stadig, og navnlig viste det sig, at Arbejdsløsheden ikke kunde afhjæl
pes alene igennem den bestaaende Dyrtidslov, hvorfor der blev givet
en midlertidig
Lov af 27. Oktober 1917
angaaende
overordentlig Hjælp
til Arbejdsløse,
ifølge hvilken alle Medlemmer af Arbejdsløsheds
kasserne kunde faa Dyrtidshjælp igennem disse i Form af Tillæg til
den vedtægtsmæssige Understøttelse og fortsat Hjælp efter dennes
Ophør, Familieforsørgere desuden en Huslejehjælp. Endvidere kunde
der, hvor der forelaa særlige Forhold — f. Eks. stort Børneantal, Syg
dom, trykkende Gæld — der bevirkede, at Lovens Dyrtidshjælp maatte
anses for utilstrækkelig, bevilges yderligere Hjælp efter Dyrtidsloven
gennem den kommunale Afdeling efter et Skøn i hvert enkelt Til
fælde.
Efterhaanden som Vinteren skred frem, blev Forholdene særdeles
alvorlige paa Grund af den enormt voksende Arbejdsløshed. For at
fremskynde Sagernes Behandling vedtog Hovedbestyrelsen paa et
Møde den
7. December 1917
at
udvide Hovedkontorets Adgang til at
henvise Sager til Dyrtidsafdelingen,
saaledes at Hovedkontoret kunde
henvise alle Sager, der skønnedes at kræve særlig hurtig Behandling,
til denne Afdeling, selv om Ansøgeren før 1. Januar 1915 havde søgt
Foreningens Hjælp.