FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 19 —

punkt, da den ikke nødvendigvis vedkom Spørgsmaalet om Tavle

ombæringens Afskaffelse.

Kommunalbestyrelsen skønnede imidlertid ikke, at der var nogen-

somhelst Grund til en saadan Udsættelse, da Sagen forelaa tilstrække

ligt belyst fra alle Sider, og det maatte befrygtes, at der, naar Tavle

ombæringen først var afskaffet, ikke vilde blive taget behørigt Hensyn

til Kommunalbestyrelsens Beslutning i denne Henseende. Man fandt

derhos, at Kommunalbestyrelsens Forslag ikke blot var særdeles

imødekommende, naar hensaas til, at Loven af 8. Marts 1856 i den

øvrige Del af Landet aldeles ikke gav Gejstligheden nogen lovbestemt

Adgang til at tage Del i Uddelingen fra De Fattiges Kasse, men at

Forslaget ogsaa maatte være Gejstligheden selv velkomment, idet det

vilde fjerne enhver Formodning om, at Præsterne tog uvedkommende

Hensyn ved Uddelingen. Man vedtog derfor at henholde sig til sin tid

ligere Beslutning.

Efter at Magistraten i Aaret 1867 paa dertil af Borgerrepræsen

tationen given Anledning havde anmodet Ministeriet om at bringe

Sagen til Afslutning, forlangte Ministeriet i September 1868 en yder

ligere Erklæring af Kommunalbestyrelsen. Naar Sagen nu atter havde

hvilet et Par Aar, skyldtes det den Omstændighed, at det ikke var

lykkedes Ministeriet at gennemføre en meget paakrævet Omordning

af Præste-, Degne- og Klokkerpengene i Kjøbenhavn, en Sag, der var

af lige saa gammel Oprindelse, og som havde vist sig om muligt endnu

vanskeligere at faa løst. Ministeriet foreslog derfor nu, at Erstatningen

til Kapellaner og Kateketer for deres Tab ved Tavleombæringens Af

skaffelse skulde tilvejebringes ved Ligning paa Sognebeboerne paa

Basis af den stedfindende uheldige Ordning. Da Spørgsmaalet om en

Omordning af Præstepengene i Virkeligheden maatte anses for at være

af større Vigtighed, fandt Kommunalbestyrelsen imidlertid, at man,

hvis Ministeriet ikke selv kunde aabne Udvej til at fjerne den eneste

tilbagestaaende Hindring for Tavleombæringens Ophævelse, hellere

endnu i nogen Tid maatte finde sig i, at denne iøvrigt over hele Lan

det bortfaldne Indkrævningsmaade bibeholdtes, i Haab om, at dens Tid

dog ikke vilde blive langvarig. Man indskrænkede sig derfor til paany

at fremsætte det gamle Krav om, at Ombæringen af samtlige Tavler i