15 / 329
II.
TAVLEOMBÆRINGEN I DE KJØBENHAVNSKE KIRKER
Naar Loven af 8. Marts 1856 om De Fattiges Kasse ikke kom til
at omfatte Kjøbenhavn, skyldes det Lovens Bestemmelse om For
andring af de Fattiges Tavler i Kirkerne til Bøsser og om Anvendelsen
af de i Bøsserne indkommende Midler, idet denne Sag allerede flere
Aar tidligere havde været behandlet i Kjøbenhavn, uden at det var
lykkedes at komme til en Løsning. I Begyndelsen af Aaret 1841 havde
15 af Hovedstadens Præster indgivet et Andragende til Kjøbenhavns
Borgerrepræsentanter om en forandret Anvendelse af de milde Gaver,
der i og ved Stadens Kirker indsamledes til de Fattige, saaledes at de
i Stedet for at indgaa i den almindelige kommunale Fattigkasse, frem
tidig maatte blive uddelt til saadanne Fattige, som ikke nød Almisse.
Det anførtes i Andragendet, at det almindelige Fattigvæsen kun sør
gede for de egentlige Fattig- eller Almisselemmer, men derimod ikke
saa sig i Stand til at komme en bedre Klasse af Trængende til Hjælp,
hvis Nød ikke var mindre, og hvis Værdighed næsten altid større, nem
lig de saakaldte »Huusarme«, saasom Enker med Børn efter Embeds-
mænd og Borgere eller disses uforsørgede Døtre.*) Og Præsterne an
drog derfor om, at disse milde Gaver for Eftertiden maatte blive uddelt
til Huusarme i Menigheden enten af Præsterne selv eller af disse i
Forening med dertil udvalgte Mænd.
Kommunalbestyrelsen havde i den Anledning Aaret efter erklæret
sig villig til uden Vederlag at frafalde Indtægten af Fattigvæsenets
Tavler, dog kun paa Betingelse af, at samtlige Indsamlinger af Gaver
i og ved Stadens Kirker eller i hvert Fald Ombæringen af samtlige
Tavler i Kirkerne maatte ophøre, imod at der hensattes et ligesaa stort
*) Her som ofte i ældre Tid finder man Ordet Husarme, der iøvrigt ogsaa
benyttes som Betegnelse for Fattige i al Almindelighed, der forsørgedes i
Hjemmet, anvendt som Betegnelse for »pauvres honteux«.