10 / 329
—
1 0
-
den Tanke at bruge De Fattiges Kasse som et betydningsfuldt Led i
Fattigplejen, og at Sogneraadet allerede i længere Tid aarlig Havde
givet Kassen ret store Tilskud. Sognepræst Munck blev straks valgt
ind i dens Bestyrelse, og Kassen udøvede under hans Ledelse en meget
betydelig Virksomhed støttet af store Tilskud fra Kommunekassen,
indtil ca. 80 Øre pr. Indbygger i Kommunen. Men ogsaa adskillige
andre Steder, hvor de rette Mænd tog sig af Sagen, fik Kassen en lige-
saa betydelig Virksomhed.
Efter at Fattigvæsenets Bestyrelse ved Kommunalloven af 1867 var
bleven henlagt fra Præsterne til Sogneraadene, rejstes Kravet om en
Revision af Fattiglovgivningen med forøget Styrke, nu tillige ud fra den
Betragtning, at Lovgivningen var yderst vanskelig at administrere for
Folk, der ikke havde aarelang embedsmæssig Kendskab til den. Der
var en Uendelighed af Bestemmelser, som man nødvendigvis maatte
have Kendskab til for at forstaa og anvende de gældende Regler. Det
er bleven paastaaet, at den daværende Fattiglovgivning omfattede ikke
mindre end 39 Love og Forordninger, 6 Reglementer, 24 Plakater og
ca. 640 Kancelli- og Ministerieskrivelser, hvortil endda kom Doms
praksis. Der blev derfor i Folketinget stillet først en Forespørgsel og
dernæst Forslag til en Beslutning, der gik ud paa at opfordre den da
værende Indenrigsminister til at fremkomme med et Forslag til en
Omordning af Fattiglovgivningen. For at imødekomme disse Ønsker
nedsatte Indenrigsministeriet i Aaret 1869 en Kommission til at tage
Ordningen af Fattigvæsenet og de dermed i Forbindelse staaende
Spørgsmaal under Overvejelse og til at fremkomme med et paa de
indvundne Resultater bygget Lovudkast om det offentlige Fattigvæsen,
i sin Vejledning for Fattigkommissionen udtalte Indenrigsministeren:
»Den naturlige Bærer åf det fri Fattigvæsen vil udenfor Kjøben
havn »De Fattiges Kasse« være, og navnlig tør det forudses, at Be
stemmelsen i Lov om Landkommunernes Styrelse m. v. af 6. Juli 1867
§ 26 Litr. c, hvorefter der med Amtsraadets Samtykke af vedkom
mende Sognekommuner kan ydes Bidrag ttil De Fattiges Kasse, vil
være af stor Betydning for det fri Fattigvæsens videre Udvikling.«
Det frie Fattigvæsen havde i høj Grad Kommissionens Interesse.
Den udtaler i sin i 1871 afgivne Betænkning, at den er overbevist om,