FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 9 —

stillende, navnlig i alle større Kommuner. Som Følge af de utilstrække

lige Midler, De Fattiges Kasse havde at virke med, blev Princippet om

Frivillighed ogsaa snart brudt, idet der ved forskellige Love henlagdes

Bødebeløb til Kassen, og ved Kommunallovene af 1867 og 1868 bemyn

digedes Kommunalbestyrelserne til at yde Tilskud til De Fattiges

Kasse, Sogneraadene med Samtykke af Amtsraadet og Byraadene med

Indenrigsministeriets Samtykke. Man fandt i Folketinget, der indsatte

denne Bestemmelse, at det var »i Kommunernes velforstaaede Interesse

at yde Hjælp i rette Tid til stræbsomme Familiefædre, der ved Sygdom

eller Armod var kommen tilbage«, og at De Fattiges Kasse var vel-

skikket hertil, naar den fik Tilskud af Kommunen.

Ved disse Love blev Sagen bragt ind i et nyt Stadium, og de

kommunale Tilskud kom efterhaanden til at udgøre den væsentligste

Del af Kassens Indtægter. Der hævede sig dengang ikke faa Røster

mod denne Bestemmelse, idet man gik ud fra, at naar man først be

myndigede Kommunen til at udskrive Bidrag til De Fattiges Kasse,

gav man derved Frivilligheden et Knæk. 1 Hovedsagen viste det sig

dog at være en gavnlig Bestemmelse. Den gav Bestyrelsen for De

Fattiges Kasse noget at bestille og skaffede i alt Fald nogle Midler til

Veje. Og Paastanden om, at Kommunernes Bidrag vilde gøre det

umuligt at tilvejebringe andre frivillige Bidrag, var i det hele ubeføjet,

naar henses til den udstrakte private Velgørenhed, der fandt Sted

ogsaa i Kommuner, hvor de omhandlede Kommunetilskud ydedes.

Uagtet der saaledes var givet De Fattiges Kasse Anvisning paa

at faa de fornødne Midler, førte den dog de fleste Steder en ret

upaaagtet Tilværelse og formaaede ikke rigtigt at arbejde sig ind i

Befolkningens Bevidsthed som en nyttig og gavnlig Institution. Dens

Stilling var dog meget forskellig i de enkelte Kommuner, idet dens

Betydning i saa høj Grad var afhængig af, hvorvidt der i Kommunerne

fandtes Mænd, der interesserede sig for dens Virksomhed. Fængsels

præsten, Pastor Vilhelm Munck, der under sin Gerning som Kateket

ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn hørte til Foregangsmæn

dene i Bestræbelserne for en Organisation af den private Velgørenhed

her i Byen, meddeler saaledes i sine Optegnelser, at man, allerede før

han i 1875 blev Sognepræst i Herlufsholm, her var kommen ind paa