FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 20 —

Kirkerne skulde ophøre imod Hensættelsen af et lige saa stort Antal

Bøsser ved Kirkernes Indgange.

Efter at Borgerrepræsentationen i 1875 paani^ indtrængende havde

fremhævet Ønskeligheden af, at Tavleombæringen under Gudstjenesten

i Kirkerne blev afskaffet, henvendte Magistraten sig i Løbet af det føl

gende Aar til Bestyrelserne for de forskellige Stiftelser og Institutioner,

der havde Andel i Tavlepengene, for fra disse at faa Samtykke til

deres Bortfald, ligesom Henvendelse ogsaa skete til de forskellige

Kirker og til de Gejstlige, som var interesserede i Sagen. Da samtlige

Interesserede stillede sig imødekommende til Henvendelsen, kunde

Sagen nu endelig bringes til Afslutning, og ved kongelig Resolution af

8. November 1877 blev det approberet, at al Tavleombæring skulde

ophøre fra 1. Januar 1878 at regne, og at der fra samme Tid kun maatte

henstilles de Bøsser i eller ved Kirkerne, som Kirkernes Inspektion og

Præster blev enige om, og Ministeriet gav Samtykke til. Hermed var

det endelig efter mange Aars forgæves Anstrengelser lykkedes Kom

munalbestyrelsen at gennemføre denne Foranstaltning, som overalt

blev hilst med Paaskønnelse og Tilfredshed.

Den kongelige Resolution fastsætter imidlertid intet om Anven

delsen og Bestyrelsen af de Midler, der fremtidig indkom i Fattig

bøsserne, saaledes som Loven af 8. Marts 1856 havde gjort det for

den øvrige Del af Landet. Det er her i Byen stiltiende bleven overladt

Præsterne selv at træffe Bestemmelse om deres Uddeling til Træn

gende, i hvilken Henseende de har været ret frit stillet. Bøssepengenes

Uddeling blev altsaa her i Byen en ren Menighedssag i Modsætning til,

hvad Tilfældet var udenfor Kjøbenhavn, hvor Midlerne indgik i den frie

Fattigkasse. Og det mærkelige skete, at medens Mangelen af en Løs

ning af Spørgsmaalet om Tavleombæringens Afskaffelse i sin Tid havde

været en Hindring for, at Loven om De Fattiges Kasse kom til at om

fatte Kjøbenhavn, kom de her omhandlede Midler, da Sagen endelig blev

løst, slet ikke til at tilfalde den frivillige Institution, Kjøbenhavns Under

støttelsesforening, der i Mellemtiden havde dannet sig over hele Byen

med den samme Opgave som De Fattiges Kasse. De fik derimod en

Anvendelse, der i langt højere Grad svarede til Tanken i det oprinde

lige Forslag til nævnte Lov, nemlig at skabe Midler til en fri kirkelig