FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 85 -

Kommunens Pligter eller Opgaver at yde Hjælp ad anden Vej end den

af Lovgivningen anordnede, og dels kunde det være tvivlsomt, om man

var beføjet til at anvende Kommunens Midler til saadan Understøttelse.

Selve de paagældende Foreninger havde ogsaa stillet sig meget var

somt med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt de skulde modtage

Hjælp af Kommunen, thi dels vilde de nødig underkaste sig den Kontrol

fra Kommunens Side med Uddelingen, som de erkendte, at de i saa

Fald maatte finde sig i, og dels frygtede de for, at de private Kilder

for Velgørenheden skulde ophøre at flyde, naar der ydedes Hjælp af

Kommunen, da mange saa vilde sige: har Kommunen først begyndt at

give, saa lad den give mere, og Hjælpen kunde da blive for begrænset,

til at Formaalet kunde fyldestgøres.

Fra Borgerrepræsentationens Side blev det dog, særlig af Hof

møbelfabrikant, Kaptajn

Larsen,

gjort gældende, at der den Vinter nok

kunde være Anledning til at gøre en Undtagelse fra de ellers fulgte

Regler, idet den private Hjælp, der kunde ydes, var utilstrækkelig.

For at imødekomme disse Betragtninger blev der vedtaget et Forslag,

hvorefter Forsamlingen vel besluttede at besvare det fremkomne An

dragende afslaaende, men samtidig vedtog at gaa i Udvalg for nær

mere at drøfte, om der fra Kommunens Side kunde foretages noget i

Anledning af den herskende Nød.

Efter at have behandlet Sagen i Udvalgsmøder vedtog Forsam

lingen den 29. Marts 1886 endelig at slutte sig til Magistraten i den

Opfattelse, at der ikke udenfor den i Loven anviste Vej burde ydes

Hjælp af Kommunens Kasse til Afhjælpning af den herskende Nød, en

Opgave, som det paahvilede den private Godgørenhed at løse, og som

Kommunen endog let kunde skade ved at gribe ind i. For den alminde

lige Understøttelsesforening, hvis samlede Virksomhed for over hele

Byen at afhjælpe Nøden for de Trængende af alle Livsstillinger ikke

noksom kunde ønskes støttet, vilde det maaske end ikke være heldigt

at komme i Forhold til Kommunen. Hertil kom, at Kommunen, selv om

Forholdene i og for sig kunde berettige til at se bort fra principielle

Betænkeligheder, ganske manglede et Organ udenfor det almindelige

Fattigvæsen til Fordeling af saadanne Midler. Kommunalbestyrelsen

rnaatte derfor indskrænke sig til dels at yde Hjælp gennem Fattig