Previous Page  90 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 329 Next Page
Page Background

— 86 —

væsenet i betydelig større Udstrækning end sædvanlig, dels til at

fremme Udførelsen af Arbejder for Kommunen og endelig til at op­

fordre den private Godgørenhed varmt og indtrængende til ikke at

trættes under sin vanskelige Opgave. I Referatet oplyses det, at dette

Resultat fremkaldte Mishagsytringer fra Tilhørerpladserne.

Da Følgerne af det Tryk, hvorunder den ubemidlede Del af Kjøben­

havns Befolkning saaledes levede i Vinteren 1885—86, vedblivende

sporedes i Løbet af den arbejdsløse Sommer, der fulgte efter den lange

Vinter, og det derfor kunde befrygtes, at Nøden, hvis den kommende

Vinter fik en streng og langvarig Karakter, vilde blive ligesaa stor,

rettedes der, da den næste Vinter stundede til, fra mange Sider Hen­

vendelse til Understøttelsesforeningen om at tage Affære, og indenfor

Foreningens Ledelse paabegyndtes derfor Overvejelser om, hvorledes

en saadan indtrædende Nød bedst kunde imødegaas. Foreningen,

der ogsaa selv var af den Opfattelse, at den Maade, hvorpaa

Sagen var grebet an i den foregaaende Vinter, havde store og

væsentlige Mangler, kom ved sine Overvejelser til det Resultat, at

dette Hverv bedst kunde underlægges dens Virksomhed, men var til­

lige klar over, at der i saa Fald maatte træffes en særlig Ordning og

Organisation.

Den 18. November 1886 vedtog Hovedbestyrelsen derfor under

Forbehold af Foreningsraadets Billigelse at bemyndige Forretnings­

udvalget til under Iagttagelse af nærmere angivne Hovedregler at fore­

tage det fornødne til at tilvejebringe en

Organisation af den ekstra­

ordinære,

til Dels udenfor Vedtægterne faldende

Virksomhed,

som det

i den tilstundende Vinter mulig kunde blive nødvendigt at udfolde

til

Afhjælpning af øjeblikkelig Nød,

navnlig ved Uddeling af Fødevarer og

anden Naturalhjælp.

Ifølge de nævnte Hovedregler inddeltes Foreningens Omraade i

11 Distrikter, hver under Ledelse af en Distriktsformand. Disse

Distriktsformænd udgjorde under Forretningsudvalgets Ledelse den

ekstraordinære Virksomheds Overbestyrelse. Til at bistaa Distrikts-

formændene valgte de forskellige Afdelingsbestyrelser Delegerede, der

under Distriktsformændenes Ledelse dannede Distriktsbestyrelserne.

Disse skulde antage dels lønnet, dels ulønnet Medhjælp, lede den dag