85 / 329
— 81 —
dels fra Politistationerne og fra Bespisningsforeninger, dels andetsteds
fra, f. Eks. uddeltes der indsamlede Penge fra Hotel Royal. Her kan
ogsaa nævnes, at Foreningen i Maanederne Februar til April 1886 fore
tog Undersøgelser i en Mængde Understøttelsessager efter Anmodning
fra Foreningen »Arbejdernes Værn«, der i Vintermaanederne ind
samlede Midler til Understøttelse af Arbejdsløse.
Dette Samarbejde, der i og for
sig faldt i Traad med, at Foreningen
altid har paataget sig Undersøgelser
for andre Foreninger og for Pri
vate, vakte paa Grund af de stærke
politiske Modsætninger en kort Tid
Offentlighdens
Opmærksomhed.
Paa Foreningens forannævnte Fæl
lesmøde den 23. Marts 1886 blev der
navnlig af Overretssagfører
Alb.
Heckcher (med Støtte Overrets-
asessor
Madvig)
ogVekselerer
A. F.
Lamrti
rejst en stærk Kritik i Anled
ning af, at Foreningen havde imøde
kommet denne Anmodning fra »Ar
bejdernes Værn«, der dengang fra
den politiske Oppositions Side blev
betragtet som en »Skruebrækker
forening« og i hvert Fald ansaas for at have en højrepolitisk Karakter.
De bevægede Forhold, særlig den foran omtalte Smedestrejke,
medførte ogsaa, at Spørgsmaalet om
Foreningens Stilling overfor
Strejkende
kom stærkt i Forgrunden i Løbet af Aaret 1885—86. Fra
tidligere Tid ansaa man dette Spørgsmaal for afgjort ved Bestem
melsen om, at der ikke ydes Hjælp til dem, »som selv kunne, men ikke
ville arbejde.« Spørgsmaalet ses at have været drøftet i Understøt
telsesforeningernes Fællesbestyrelse i et Møde den 22. April 1872. Her
om oplyser Forhandlingsprotokollen følgende:
»Advokat
Hindenburg
foreslog det udtalt og offentliggjort, at
Understøttelsesforeningerne ikke understøtter Arbeidere, der gjøre
6
T. F. W. STEINTHAL