83 / 329
— 79 —
Borgerrepræsentationen, der erklærede at dele Magistratens Med
følelse for den Nød, som Vinteren havde medført for mange Arbejder
familier, mente dog heller ikke, at man kunde gaa udenfor de engang
givne Former for Understøttelse. Haand i Haand med den offentlige
Understøttelse arbejdede jo ikke blot Understøttelsesforeningen, men
ogsaa andre Foreninger og mange Private, og paa andre Maader lod
der sig næppe finde fornuftige Former for en Hjælp. Man vedtog der
for, at man for sit Vedkommende ikke fandt Anledning til at foretage
videre i den Sag.
Det følgende Aar, 1881—82, udviser, naar bortses fra det fore-
gaaende Aars Kassebeholdning, atter en betydelig Nedgang i Indtæg
terne, der bevirkede, at Foreningen maatte arbejde under et stærkt
Tryk. I 1878 — det saakaldte Arbejdsløshedsaar — var Foreningen
for første Qang bleven fuldt kendt af Hovedstadens samtlige Træn
gende, og da de ekstraordinære Foranstaltninger, som dette Aar med
førte, var ophørt, maatte alle henvende sig til Foreningen. Den store
Kreds af Trængende forøgedes yderligere ved Byens vedblivende
Vækst, idet Befolkningen, der i 1875 var ca. 211000, i 1882 var vokset
til ca. 245000. Der klages i Beretningen for dette Aar over, at det
ikke synes at ville gaa op for Byens Befolkning, at det særlig kommer
an paa, at de private Bidrag stadig er i en ikke for ringe opadgaaende
Bevægelse, og at deres Stagnering staar i et afgjort Misforhold til
Befolkningens Tilvækst. »De større Bidrag variere overordentlig i
Overensstemmelse med Vintrenes Strenghed og andre saadanne mere
tilfældige Omstændigheder, men de regulære mindre Bidrag, der skulde
være Foreningens faste Støtte, staa væsentlig stille, ja ere snarere
dalende end stigende. Ved særlige Anstrengelser kunne de et enkelt
Aar bringes til at voxe nogle faa Tusinde, men derefter aftage de igjen;
det er Dødsfald og Fraflytninger, der gjør sig gjældende, til en ny
Anstrengelse atter bringer dem til at voxe noget. Medens Henvendel
serne om Hjælp komme til Foreningen fra et bestandig bredere Lag af
Befolkningen, er det stadig kun en mindre Kreds, der støtter den med
faste Bidrag, og navnlig maa det beklages, at en stor Klasse Medbor
gere, der leve godt og vel af den fattige Befolkning (Høkere, Værtshus
holdere o. lign.), stadig holde sig tilbage fra at yde Foreningen Bidrag.«