FrieFattihforsorgKjøbenhavn

79 / 329

— 75 —
svares med, at man havde tilstrækkelige Midler, men maa nærmest op­
fattes som et Udtryk for, at man mente fremfor alt at maatte gennem­
føre det nævnte Grundprincip, ogsaa uden Hensyn til, om der ad Fri­
villighedens Vej virkelig indkom det nødvendige til Virksomheden.
Uviljen blandt de Styrende i Kjøbenhavn imod Foranstaltninger
fra det Offentlige paa dette Omraade kom ogsaa frem under Rigs­
dagens Behandling af Forslaget til nævnte Lov, der for Kjøbenhavns
Vedkommende bestemte, at hvis Kommunen for at kunne yde'Hjælp til
Understøttelsesforeninger maatte ønske at optageLaan af større Beløb,
end at de kunde tilbagebetales af Aarets Indtægter, skulde Samtykke
af Indenrigsministeriet ikke hertil udfordres. Redaktør C. St. A. Bille,
der paa det Tidspunkt var Medlem af Borgerrepræsentationen, erklæ­
rede nemlig i Folketinget, at det var aldeles utænkeligt, at der vilde
blive Tale om saa store Beløb, at det blev nødvendigt at optage Laan.
Og naar dette var Tilfældet, var det ganske overflødigt at nævne
Kjøbenhavn i Loven, da Loven i saa Tilfælde ikke for Kjøbenhavn
medførte nogensomhelst Ret eller Bemyndigelse, som Byen ikke i For­
vejen havde, med Hensyn til Understøttelse af Nødlidende. Dette frem­
gik allerede deraf, at ifølge Loven af 4. Marts 1857 om Bestyrelsen af
Kjøbenhavns kommunale Anliggender behøvede Stadens Budget og
Tillægsbevilling til deres Gyldighed ikke nogen højere Stadfæstelse.
Som det senere vil ses, forhindrede denne Omstændighed dog ikke
Magistraten i Gang paa Gang at afvise Andragender om Hjælp til
Trængende udenfor Fattigvæsenet med den Motivering, at der hertil
vilde behøves en Lovhjemmel.
Overfor Billes i og for sig rigtige Paastand om Kjøbenhavns Kom­
munes Stilling efter Loven gjorde Indenrigsminister E. Skeel med Rette
opmærksom paa, at Loven dog ogsaa havde Betydning derved, at den
gav Kjøbenhavns Kommune en Opfordring til at have sin Opmærksom­
hed henvendt paa de ogsaa for Kjøbenhavn temmelig trykkende For­
hold, og at den henledte Kommunalbestyrelsens Opmærksomhed paa,
hvilken Vej den kunde gaa. Og Ordføreren for Forslagsstillerne, Chri­
sten Berg, udtalte for sit Vedkommende det Ønske, at Bille paa andet
Sted vilde gøre sin vægtige Indflydelse gældende, for at ogsaa Under­
støttelsesforeningerne her kunde faa et Bidrag fra Kommunen, som paa