— 72 —
tilstaaede Hjælp og Tilsynet med dens Anvendelse fandt dernæst Sted
gennem Foreningens Afdelinger og Kredse paa sædvanlig Maade. I
Løbet af et Par Maaneder behandlede Foreningens enkelte Afdelinger
ikke mindre end 6400 Sager, hvoraf 1683 Sager blev afslaaet, 214 Sager
henvist til selve Understøttelsesforeningen, medens 4501 Sager be
vilgedes. Tallet paa de Personer, der omfattedes af den ydede Hjælp,
blev af Udvalget anslaaet til ca. 25000.
Det Arbejde, som hele denne Virksomhed i Anledning af Arbejds
løsheden fremkaldte indenfor Foreningen, var navnlig for enkelte af
Foreningens Afdelinger og Kredse overordentlig stort, ja næsten over
vældende. Men Foreningen havde dog ikke Grund til at fortryde, at
den paatog sig det, forsaavidt der derigennem baade hos ydende og
modtagende blev vakt en udbredt og alvorlig Overbevisning om Be
tydningen af Foreningens Gerning, ligesom Foreningen ogsaa gennem
den rejste Bevægelse fik adskillige ekstraordinære Bidrag det følgende
Aar, som den ellers næppe havde faaet, og en stor Tilgang af aarlige
Bidragydere.
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse
slap lettere fra denne Sag. I An
ledning af Arbejdsløshedsudvalgets pag. 69 omtalte Henvendelse og i
Anledning af en samtidig Henvendelse fra et Arbejdermøde, der bl. a.
havde vedtaget en Resolution om, at Fattighjælp, som var modtaget paa
Grund af den herskende Arbejdsløshed, ikke burde gøre noget Skaar i
Modtagerens borgerlige Rettigheder, fremskaffede Magistraten forskel
lige statistiske Oplysninger, hvorved den søgte at godtgøre, at der ikke
forelaa ekstraordinær Arbejdsløshed. Nogle af disse Oplysninger
havde dog næsten ingen Betydning til Bedømmelse af dette Spørgs
maal, andre forbigik visse Momenter, der havde væsentlig Betydning.
Om andre af Oplysningerne, der vilde have været af stor Betydning,
hed det, at de ikke kunde gives, og endelig var en Del af Oplysningerne
indbyrdes modstridende. Taget som Helhed maatte de foreliggende
Oplysninger dog snarere støtte den Anskuelse, at der var betydelig
større Arbejdsløshed end sædvanligt, fremfor den af Magistraten
hævdede Anskuelse. Magistraten fandt imidlertid, at de Tilfælde af
Trang, der kunde foreligge paa Grund af Arbejdsforholdenes Tilbage
gang, naturligt maatte søges afhjulpet ved privat Bistand, og udtalte, at




