FrieFattihforsorgKjøbenhavn

74 / 329

— 70 —
nalretsassessor Madvig, skulde sætte sig i Forbindelse med de alle­
rede bestaaende velgørende Foreninger for om muligt at opnaa Ens­
artethed i Fremgangsmaaden og den hurtigste og mest effektive Hjælp.
Foreningens Ledelse havde under disse Forhold hidtil indtaget
en tilbagetrukken Holdning. Man nærede Ængstelse for at foretage
nogetsomhelst ekstraordinært Skridt ud fra den Betragtning, at selv
om der derved forbigaaende kunde fremskaffes betydelig større Beløb
til Hjælp for de Trængende, vilde dette som enhver forceret Bevægelse
let virke slappende for den paafølgende Tid, tilmed da den ekstraordi­
nære Trang under Hensyn til de Forhold, der havde fremkaldt den,
ikke kunde ventes at blive kortvarig. Dertil kom, at den rejste ekstra­
ordinære Bevægelse vilde hindre den rolige Undersøgelse og Bedøm­
melse af de enkelte Trængendes Forhold, hvorpaa Understøttelsesfor­
eningen særlig lagde Vægt, og fremkalde Begæringer fra mange, som
der dog ikke kunde være Tale om at tage sig af uden gennem det offent­
lige Fattigvæsen, og som man derved maatte berede Skuffelser. Endelig
vilde Bevægelsen efter Foreningens Mening rejse saa overordentlige
Krav til Medarbejderne, at det let kunde virke desorganiserende inden­
for Foreningens eget Omraade og fremkalde en Uvilje hos mange af
dens Venner, hvilket atter kunde virke skadeligt tilbage paa Forenin­
gens Stilling udadtil.
Da Stillingen imidlertid hurtigt blev den, at der ikke kunde være
Tale om at standse den rejste Bevægelse eller de ved den tilsigtede
ekstraordinære Skridt blev Spørgsmaalet for Foreningen kun, om den
skulde betragte den hele Bevægelse som sig uvedkommende og stille
sig afvisende overfor den, eller om Foreningen tvunget af Omstændig­
hederne skulde yde den sin Hjælp. Det første vilde ganske vist have
været det behageligste og nemmeste for alle Foreningens medvirkende
Kræfter, men for det sidste talte baade den Omstændighed, at det
langtfra kunde være Foreningen ligegyldigt, hvorledes den rejste Be­
vægelse lededes og lykkedes, og paa hvad Maade og i hvilken Retning
den arbejdede, og tillige den Omstændighed at en samtidig Virken
uden Samarbejde fra to forskellige Sider for væsentlig de samme Sam­
fundsklasser og i væsentlig det samme Øjemed ikke vilde kunne und­
gaa at frembringe Forvirring og Desorganisation.