80 / 329
— 76 -
een Gang kunde lette dem Opgaven og opmuntre de private til at hjælpe
videre paa samme Vej. Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse fandt
imidlertid overhovedet ikke Anledning til at beskæftige sig med Spørgs
maalet om Foranstaltninger i Henhold til denne Lov.
Under Lovforslagets Behandling kritiserede
Berg
iøvrigt den Be
stemmelse i Foreningens Vedtægter, hvorefter som Regel de, der ikke
er forsørgelsesberettigede i Kjøbenhavn eller paa Frederiksberg, er
udelukkede fra Hjælp, og henstillede, at i hvert Fald Tildeling af Hjælp
i Henhold til denne Lov kun blev gjort afhængig af, om vedkommende
havde Ophold i Kommunen og var trængende. Det forekom ham mærk
værdigt, at man her i Kommunen vilde sætte en anden Grænse end
den, der baade var begrundet i Sagens egen Natur, og som fulgtes i alle
andre Kommuner af Bestyrelserne for De Fattiges Kasse.
I denne Anledning bemærkede
Bille,
at det ikke med Rimelighed
kunde ventes, at Understøttelsesforeningen, selv om. den det Aar fik
ekstraordinær Hjælp paa en eller anden Maade, skulde fravige de
Regler, som efter lang Tids Forhandling og efter megen Erfaring var
bleven slaaet fast som Vilkaar for Sammenslutningen af de tidligere
bestaaende Sogneforeninger, som gensidige Indrømmelser, da de
enkelte Foreninger slog sig sammen. Denne Udtalelse af Bille synes
dog at bero paa manglende Kendskab til det virkelige Forhold, idet det
er en Kendsgerning, at denne Bestemmelse saa langt fra ønskedes af
Sogneforeningerne, at flere af dem endog nærede stor Uvilje imod den.
Bestemmelsen skyldtes tværtimod som oplyst pag. 66 en bestemt For
dring fra Kommunens Side og kunde kun tjene en snæver kommunal
Interesse i at hindre, at Understøttelsesforeningernes Hjælp bidrog til,
at den understøttede senere kunde komme til at falde Fattigvæsenet i
Opholdskommunen til Byrde. Bille gav derimod Anvisning paa, at der
foruden den store Understøttelsesforening fandtes en stor Mængde
andre velgørende Virksomheder, som ikke absolut udelukkede dem, der
manglede Forsørgelsesret i Kjøbenhavn, hvorefter Kaptajn S.
P. Paul
sen,
der ogsaa repræsenterede Kjøbenhavn, udtalte, at han følte sig til
freds med denne sidste Oplysning, idet han ellers delte den af Ordføre
ren fremsatte Anskuelse, at det vilde have set sort ud, om netop de,