— 78 —
I Løbet af dette Aar fik
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse
paany
Lejlighed til at tage Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt Kommunen
skulde gøre noget for de Trængende udenfor Fattigvæsenet, idet Be
styrelsen for socialdemokratisk Forbund i Marts 1881 indgav et An
dragende til Magistraten om, at der af Kommunens Midler maatte blive
anvendt et Beløb til Hjælp for dem, der var kommen i Trang som Følge
af Vinterens Strenghed og den indtraadte ekstraordinære Arbejdsløs
hed, navnlig til Indløsning af pantsatte uundværlige Sengeklæder,
Gangklæder og Værktøj. Det anførtes i Andragendet, at en Afhjælp
ning af de værste Følger af den herskende Nød ikke blot maatte være
en Humanitetshandling overfor de Nødlidende, men ogsaa vilde stemme
med Kommunens økonomiske Interesser.
Da Magistraten uden at forelægge Sagen for Borgerrepræsen
tationen svarede, at den ikke saa sig i Stand til at efterkomme det
fremsatte Andragende, sendte Bestyrelsen for socialdemokratisk For
bund den 8. April direkte til Borgerrepræsentationen et nyt Andra
gende, der blev behandlet i et Møde den 25. April, hvor Borgmester
H. N. Hansen
gjorde Rede for de Grunde, der havde været ledende
for Magistraten ved dennes Svar paa det indsendte Andragende. For
Magistraten, der tilfulde havde haft Følelsen af, at Forholdene var
meget trykkende, særlig for den arbejdende Klasse, havde det været
en Hovedbetragtning, at der bag Andragendet laa den Fordring, at
Kommunen skulde indlade sig paa at træde i umiddelbart Forhold til
de Trængende og at afhjælpe deres Nød ad Veje, der hidtil ikke var
fulgt, og som vilde føre til, at alle Grænser blev opgivet. Det vilde
ikke blot ligge udenfor Kommunens Berettigelse, men ogsaa være ned
brydende for den arbejdende Klasse, om Kommunen af de den betroede
Midler vilde give Pengehjælp til den enkelte Arbejder, fordi han af
en eller anden Grund var kommen i Forlegenhed. Dertil vilde i alt
Fald behøves en Lovbestemmelse, men selv det Lovforslag, der var
gaaet videst i saa Henseende, havde kun opstillet, at Hjælpen skulde
ydes gennem Understøttelsesforeninger. Med al Følelse for den til
stedeværende Trang var Kommunalbestyrelsen saaledes stillet, at det
var dens Pligt at holde igen, og dens Stilling var en ganske anden end
den, man kunde ønske at indtage som Privatmand.




