154 / 205
Løbenumer 83, 84, 85, 86.
143
mindelige Sprogvidenskab havde vundet ham . Han tog strax
fat paa fransk Sprog og L itte ra tu r og arbejdede med en saa
overlegen Energi, at han kom mærkelig hurtig frem. Allerede
i Marts 1877 kunde han i filologisk-historisk Sam fund frem
sætte kom parative Bemæ rkn inger om Sproget hos den franske
m iddelalderlige Fo rfa tte r Joinville og i September s. A. holde
Fo red rag over Apofoni (d. e. Lydskifte) i F ransk .
Aaret
efter vand t han det nævnte
Sam funds storste Belonning for
Besvarelsen af en a f det udsat
Prisopgave: »Det franske par-
ticipe passé behand let h istorisk
efter sin Afledning og Anven
delse«. Det første Arbejde, han
fik tryk t, var en litteræ rh isto
risk Skitse »Victor Hugo«, der
blev optagen som Fø ljeton i
tre N um re af Fæ d relandet (No
vember 1877). Om tren t sam
tidig drog han til Paris, hvo r
han i et Aar (1877-78) studerede
rom ansk Filologi, kom parativ
L itte ra tu rh isto rie og Palæografi
und e r Mænd, som Gaston Pa
ris, Pau l Mayer, A. Darm steter,
Ém il Picot og Léon Gautier. Han ilede h e r fra Collége de
F rance til École des hau tes É tudes og fra École des langues
vivantes orientales til et af Bibliotekerne, men hans Iver be
lønnedes ogsaa, han naaede at komme i virkelig Forbindelse
med de nævnte Sprogforskere, af hvilke navnlig Gaston Paris
stod for ham som et Mønster; h an beund rede det mærkelige
Samarbejde, denne store Læ re r og Læ rde forstod at skabe
mellem sig og sine E lever ved paa een Gang at holde Fo re
drag for dem, sam tale med dem og exam inere dem. Med
Em il Picot kom han til at staa som Medudeiver af et sam-
O
o