SlægtenNyrop

Løbenumer 86.

145

Hans pædagogiske Evner, hans Livlighed og Kundskabsfylde

siki ede ham en saadan Stilling, og det er derfor ganske na-

tuiligt, at han ikke alene blev Læ re r i Skoler og for Private,

men ogsaa Læ rer ved Universitetet. Da han den 9. April 1886

havde forsvaret sin to r Dok torgraden skrevne A fhandling om

Adjektivernes K jonsbojning i de rom anske Sprog, ho ld t han i

et P a r Semestre Forelæ sn inger over disse Sprog og deres Lit

te ra tu r og blev saa i 1888 knyttet til Universitetet som Docent.

Han stod ikke alene som den lærde Romanist, der beherskede

et stort Stof*, men som en aand rig Repræ sen tan t for den nye

Sprogvidenskab, de r ikke vilde ndjes med Fo rtidens Regler og

Undtagelsei, m en vilde have alle Sprogforhold lovmæssigt

forklarede. F o ran sin Doktordisputats havde han sat en Ind

ledning om »Lydlov og Analogi«, og i den stod han væsent

lig paa de saa kaldte Jungg ramm atikeres Standpunkt.

Paa den lid satte han ogsaa selvstændigt Ro. Den 13.

Juli 1888 ægtede han i Bergen Andrea

Margrethe

Schjelderup,

Datter af den dervæ rende Byfoged Georg Elias S. og Henriette

f. van Kervel. Hun var født i K ristianssand den 7. Ju li 1861;

fra 1878-83 havde hun opho ld t sig i Paris for at studere Mu

sik ved Konservatoriet dé r und e r Maurin, Garcin og Regnier

— hun dyrkede Violinen — og fra Paris drog hun til W eimar,

hvo r hun studerede v idere und e r Koncertmester Kompel

(1884-85). Allerede i Paris havde hun givet en vellykket Kon-

cei t, hun g jo rde det Samme tiere Gange i Norge, men kom

derefter syg til K jøbenhavn, hvo r h u n m aatte opgive Musiken.

Undei sit Ophold i Udlandet havde hun korresponderet hjem

til en Del norske Aviser. E fter sit Giftermaal fortsatte hun i

nogen Tid he rm ed og optog tillige Studiet af Italiensk og

Spansk for at kunne hjælpe sin Mand, hvis Sekretær og Med-

Hans Doktordisputats beskjæftiger sig med Adjektiverne i Latin,

Nordfransk, Provencalsk, Gaskognisk, Schweitzisk, Katalansk, Balearisk,'

Kastiliansk, Galizisk, Portugisisk, Graubundisk, Tirolsk, Friaulisk, Nord

italiensk, Syditaliensk, Makedo-rumænsk og Istro-rumænsk.