SlægtenNyrop

148

Syvende Slægtled.

en Mængde Læsere, have oplevet Oplag paa Oplag, ti de ere

praktiske og gode Vejledere, men idet de bygge ikke alene

paa hans allerede ovenfor nævn te betydelige pædagogiske

Sans m en paa hans store forunderlig t sikre sproglige \ iden

og Kunnen, føre de Begynderne ind over Tæ rskelen til den Viden

skab, der h a r givet ham Plads mellem Evropas frem ragende

Rom an ister og h a r ladet ham skabe et saadan t Storvæ rk som

hans »Grammaire h isto rique de la langue française«, der h a r

vakt berettiget Opsigt; den begyndte at udkomm e i 1899, m en

af dens fire Dele foreligge endnu kun de to, lørste Del i to

Oplag.

E fter hvad h e r er meddelt, er det naturlig t, at Kristoffer

Nyrop blev stillet i Spidsen he rh jemm e , hvor der var Tale om

F ran sk eller franske Fo rho ld . Da de uden landske Jou rna liste r

besøgte K jøbenhavn efter i Iviel at have overværet Nordøstersø-

Kanalens Aabning, ho ld t han Hovedtalen til dem ved hesten

i Hotel d ’Angleterre den 26. Jun i 1895, fra 1897 til 1901 va r

han Fo rm and for den hervæ rende Afdeling at Alliance fian-

çaise, og i 1900 repræ sen terede h an K jøbenhavns Universitet

ved en Kongres i Paris. Det er im id lertid ikke blot he r

h jemme fra, at h an saaledes er stillet i Spidsen. I 1905 del

tog han efter Indbydelse fra Madrid i.d e

sto re

Cervantes-Fest-

ligheder, der fejredes dér, og da han fra Spaniens Hovedstad

g jo rde en Udflugt til Lissabon, blev han ogsaa dér modtaget

med den stôrste Anerkjendelse. Men han staar jo ogsaa som

en af Romanismens Førere. Han sidder i Bestyrelserne loi

»Gesellschaft fiir rom an ische L itteratur« , for »Société des tex

tes français modernes« og for »Société Gaston Paris«, ligesom

han er ex trao rd inæ rt Medlem af det sydfranske Fo rfatterfo r

bund »Lou Félibrige«, af det no rm ann iske Akademi i Caen

og af det h istoriske Akademi i Lissabon.

N aar nu hertil fojes, at han i 1899 optoges som Medlem

i det danske Videnskabernes Selskab og i 1901 blev R idder af

Danebrog efter iforvejen at have faaet forskj ellige uden landske

O rdener (Italiensk K roneorden , Officier de l ’instruction publi-