Previous Page  72 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 205 Next Page
Page Background

Løbenumer 57, 58.

61

faderen Justitsraad , By- og Herredsfoged i Varde, Lauritz Fogt-

m ann (f 1821) havde i Ægteskab med Cathrine f. Brorson, en

Datter af Biskopen og Psalmedigteren, Sonnen Hans Adolf B ro r­

son Fog tm ann (f. 1782), der blev Skolelærer i Je rne i Omegnen

af det nuvæ rende Esbjerg, og he r fødtes Gine Nyrops Fo rlo ­

vede. Læ rerh jemm et h a r næppe været rigt, men i Kjøben-

havn havde Sonnen gode Fo rb indelser. Hans Faster Anne

K irstine Fog tmann var he r gift med Komm andø rkap tajn N.

H. Tuxen ; h an kom dér i Huset, han kom ogsaa hos Kom­

ponisten Weyse, H. C. Ørsted interesserede sig for ham , og

saa hø rte han til en Kreds af samtidige Unge, der dannede et

saakaldet »Vagabondselskab«, der hl. A. udgav et skrevet Blad

»Vagabonden«.

Der er ingen Tvivl om, at han h a r virket

som en varm ende, oplivende Solstraale i det lille Nyropske

Hjem paa Nebølle og i Nykjøbing. Der var Glæde her, da han

i 1836 blev polyteknisk Kandidat, selv om han ikke opnaaede

første Karakter, men Glæden forandredes Aaret efter til den

dyheste Sorg. Paa et Besøg i sit Hjem i Vestjylland, hos sin

F ad e r og Stifmoder i Je rne , blev han angreben af en hidsig

Feber (Tyfus), der efter kun syv Dages Sygeleje den 2. Marts 1837

g jo rde Ende paa hans Liv. Han døde, staar der i Foræ ldrenes

Dødsavertissement, »i sin fejreste Alder, 27 Aar gammel, nylig

vor Glæde og Haab, nu Gravens Bytte«.

Det m aa have været et h a a rd t Slag for H jemmet i Nykjø­

bing, først og fremmest for Gine Nyrop, men dernæst ogsaa

for Karen Nyrop og for deres Moder, den gamle Provstinde,

der mere og mere følte Alderens T ryk ; gik ogsaa hun bort

m aatte H jemmet opløses.

Af liere G runde er det derfor

forstaaeligt, at Gine Nyrop nu optog som fast Gjerning

at give Undervisning; hun fik en lille Skole i Gang for

Smaapiger, i hvilken Søsteren underviste i Tegning. Saa døde

ogsaa Moderen, den 24. November 1842, og Aaret efter drog

de to Søstre til Hovedstaden med vistnok lyse Fo rhaabn inger,

som dog ganske sikkert hurtig t brast. Karen vilde tegne Møn­

stre, og Gine vilde holde Skole. Dette Sidste kunde dog ikke