![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0072.jpg)
Løbenumer 57, 58.
61
faderen Justitsraad , By- og Herredsfoged i Varde, Lauritz Fogt-
m ann (f 1821) havde i Ægteskab med Cathrine f. Brorson, en
Datter af Biskopen og Psalmedigteren, Sonnen Hans Adolf B ro r
son Fog tm ann (f. 1782), der blev Skolelærer i Je rne i Omegnen
af det nuvæ rende Esbjerg, og he r fødtes Gine Nyrops Fo rlo
vede. Læ rerh jemm et h a r næppe været rigt, men i Kjøben-
havn havde Sonnen gode Fo rb indelser. Hans Faster Anne
K irstine Fog tmann var he r gift med Komm andø rkap tajn N.
H. Tuxen ; h an kom dér i Huset, han kom ogsaa hos Kom
ponisten Weyse, H. C. Ørsted interesserede sig for ham , og
saa hø rte han til en Kreds af samtidige Unge, der dannede et
saakaldet »Vagabondselskab«, der hl. A. udgav et skrevet Blad
»Vagabonden«.
Der er ingen Tvivl om, at han h a r virket
som en varm ende, oplivende Solstraale i det lille Nyropske
Hjem paa Nebølle og i Nykjøbing. Der var Glæde her, da han
i 1836 blev polyteknisk Kandidat, selv om han ikke opnaaede
første Karakter, men Glæden forandredes Aaret efter til den
dyheste Sorg. Paa et Besøg i sit Hjem i Vestjylland, hos sin
F ad e r og Stifmoder i Je rne , blev han angreben af en hidsig
Feber (Tyfus), der efter kun syv Dages Sygeleje den 2. Marts 1837
g jo rde Ende paa hans Liv. Han døde, staar der i Foræ ldrenes
Dødsavertissement, »i sin fejreste Alder, 27 Aar gammel, nylig
vor Glæde og Haab, nu Gravens Bytte«.
Det m aa have været et h a a rd t Slag for H jemmet i Nykjø
bing, først og fremmest for Gine Nyrop, men dernæst ogsaa
for Karen Nyrop og for deres Moder, den gamle Provstinde,
der mere og mere følte Alderens T ryk ; gik ogsaa hun bort
m aatte H jemmet opløses.
Af liere G runde er det derfor
forstaaeligt, at Gine Nyrop nu optog som fast Gjerning
at give Undervisning; hun fik en lille Skole i Gang for
Smaapiger, i hvilken Søsteren underviste i Tegning. Saa døde
ogsaa Moderen, den 24. November 1842, og Aaret efter drog
de to Søstre til Hovedstaden med vistnok lyse Fo rhaabn inger,
som dog ganske sikkert hurtig t brast. Karen vilde tegne Møn
stre, og Gine vilde holde Skole. Dette Sidste kunde dog ikke