77 / 205
66
Sjette Slægted.
Son af den P rop rie tæ r J. B. Resch til Kongsdal, lios hvem
deres Søster og' Svoger, Æ g tep a rre t B rinck , i Aarene 1820-27
kom saa meget. Men S tudent blev h an forøvrigt aldrig, han
gik ud af Skolen, for h an naaede saa vidt.
Da Christopher Nyrop forlod Vordingborg, fik han et
meget sympatetisk Testimon ium , selvfølgelig paa Latin , med
til Universitetet i K jøbenhavn. Hans Rek tor stiller ham hojt
paa G rund af hans Sinds Renhed, hans Karak ters Retskaffenhed,
h an h a r ham k jæ r; han betyder efter hans Mening a fg jo rt
mere, end h an synes, ti h an sk ju ler ikke, at der er en mæ r
kelig Angst, en søgende Usikkerhed over ham ,
t
n a a r han skal g jo re Rede for sine Kundskaber.
Det lyder underligt, ti han va r paa denne Tid
næsten 21 Aar. Han duede da abso lu t ikke som
Exam ensm and , og han blev da ogsaa S tudent
med anden Karakter. De to B rødre kom nu til
K jøbenhavn, og der er ingen Tvivl om, at de
have væ ret med i Alt, hvad der foregik i S tuden
terverdenen . De vare unge og raske, og deres mu-
N y ro p io m u n g .
sikalske Begavelse aabnede dem mange Dore.
Men deres Kaar vare ikke rige. I Sep tem ber 1829
skriver den gamle Provst til dem fra R iserup : »Det va r mig
tungt, at jeg ved Afreisen ei kunde give E de r til at holde
M anuducteu r, som mueligt til Fremgang er nødvendigt . . .
Kiere kiere, Sonner! see og tænk paa hver Maade at over
vinde dette Anstød paa Eders Marsch til Maalet — som Ge
ne ra l Diebisch paa sin Marsch mod Constantin[opel], hvo r
h an dog nu uagtet alle Balkans H ind ringer staaer«. F o r Chri
stopher Nyrops Vedkommende va r Maalet teologisk Exam en .
Han siger senere i en P ræd iken : »Allerede i m in tidlige Ungdom
vakte H erren en A ttraa i m in Sjæl efter at tjene i hans Vin-
gaard som Præst«. Men om det nu er den m anglende Manu
duk tø rh jæ lp , hans ovennævnte Exam ens-Uskikkethed eller
and re Grunde, der have virket, faar staa hen, efter et m islykket
Forsøg i Oktober 1832 (n. cont.) fik han teologisk Attestats i
I