92 / 204
57
her finde rig Oplysning og Henvisning i en Mangfoldighed
af Sygetilfælde. De mange Oplag af Settalas Bog vidne om,
at den i sin Tid har spillet en betydelig Rolle i Therapien.
Som Medhjælper til Udgivelsen af dette Arbejde havde Rode
ønsket at have sin Ven Georg Hieron. Welsch; denne tænkte
senere paa at udgive Bogen paany revideret og forøget, da
han mente, at der fandtes flere Anvisninger i den, som dels
vare overflødige, dels ikke praktiske, fordi de for meget
støttede sig paa Hypotheser.
Rode havde havt en Følelse
heraf og vilde selv have udgivet Bogen i en bedre Skikkelse,
men Døden overraskede ham og standsede denne
Plan 5'.
1
Aaret 1655 udkom Rodes Hovedværk, Frugten af
mange Aars Arbejde. Det har Titlen:
Scribonii Largi Compositiones Medicæ. Johannes Rhodius
recensuit, Notis illustravit, Lexicon Scribonianum adiecit.
Patavii, CIDIDCLV. Typis Pauli Frambotti Bibliopolæ. Supe-
riorum Permissu. 40.
Dette Skrift bestaar af 336 Blade. Det er dediceret til
Kong Frederik den Tredie, Dedikationen er dateret 1. Januar
1655. Det maa have været længe i Trykken, thi Tilladelsen
til at trykke det er allerede bleven givet 1645 i September og
October. Men Rode havde mange Vanskeligheder at overvinde
med sin paduanske Bogtrykker, og han satte sig i Forbin
delse med Elzeviererne i Amsterdam, for at faa Typer fra
dem; ogsaa tænkte han paa at benytte Bogtrykkere i Paris,
1644 hed det sig, at Rode havde fuldendt sit Arbejde med
Scribonius, 1648 var han ved at opgive at faa Udgaven trykt,
i Aarene 1653 —54 var der Standsning efter Standsning,
endelig d. 18. Februar 1655 kunde Møinichen melde Thomas.
Bartholin, at i denne Uge vilde Scribonius blive færdig*2.
Bogen har til Motto Citatet af »Quintiliani Institut, orat.
1
.
c. 6: Vetera majestas qvædam et, ut sic dicam, religio
commendat.«