98 / 204
6?
dende nogle Iagttagelser, som Rode havde hørt af Prevost,
hvilket er trykt i Acta medica, IV., S. 103—7. Urinen
maa, synes det, særlig havde været Gjenstand for Rodes Op
mærksomhed, thi i Willum Worms Diarium Italicum findes
et længere Stykke om Urinen, som han har nedskrevet efter
Meddelelse af Rode, og denne var allerede under Studierne
i Marburg 1616 optraadt som Respondens ved en Disputats
om Nyrebetændelse.
Med »Observationes medicinales« er Rækken af Rodes
Skrifter egentlig sluttet.
Men nogle mindre Arbejder i helt
forskjellige Retninger har han dog efterladt sig, hvilke ere
bievne udgivne efter hans Død.
Til Vejledning for unge medicinske Studerende havde
han skrevet hvad man kunde kalde et Grundrids for dette
Studium, der dog ikke saameget handler omStudiets Indhold
som om Maaden, paa hvilken det skal anlægges. Der er to
saadanne Grundrids; det ene har Overskriften: »Joannis Rhodii
de Artis medicæ exercitatione, Consilia tria, Amicis intimæ
tantum admissionis hactenus communicata.«
Denne lille
Afhandling blev udgiven af Thomas Bartholin 1662 i hans
Cista Medica Hafniensis (i 8°), Loculus LXII., S. 616—629.
Den anden Afhandling har Overskriften: »Johannis Rhodii
Introductio ad Medicinam paulo accuratiorem,« og blev ud
given 1687 af Gunther Christopher Schelhammer i Tillæget
til hans Udgave af Herm. Conrings store »Introductio in
universam Artem medicam« (i 40), Pars posterior, S. 129— 156,
og paany i Udgaven af dette Skrift fra 1726, Pars posterior,
S. 129—56, sluttende med en stor medicinsk Literatur, eller
maaske snarere med en Fortegnelse over Rodes medicinske
Bibliothek (?). Paracelsus er ikke blandt de der nævnte For
fattere.
Denne anden Del af det Conringske Værk indeholder
lignende korte Indledninger til det medicinske Studium: af