103 / 204
68
Italien kollationerede han Celsus-Haandskrifterne, som be
varedes i de offentlige Bibliotheker, fra Venedig skaffede
Professor Cremonini ham et Haandskrift, hos Erkebiskoppen
i Salzburg fik han et Haandskrift tillaans, og selv fra Spanien
fik han kritiske Bidrag ved Bistand af den venetianske Legat
Pietro Bassadoni, i Paris havde Thomas Bartholin søgt efter
Haandskrifter, gjennem Nic. Heins havde Rode haabet at faa
Meddelelse om Celsus-Haandskrifter i England 56. Paa denne
Maade samlede han et stort kritisk Materiale til sin Udgave.
Men omhyggelig som han var med Alt hvad han foretog sig,
var han det i allerhøjeste Grad med sin Celsus, og da han
døde var endnu kun Materialet samlet, Varianterne vare til
vejebragte og et Celsus-Lexikon af samme Karakter som
Scribonius-Lexikonnet var udarbejdet, men et Manuskript
fædigt til Trykken af hele Værket fandtes ikke. Materialet
kom til Kjøbenhavn, og her overlod Thomas Bang det til
Thomas Bartholin.
Denne Lærde havde allerede længe
interesseret sig for Celsus, og allerede 1639 havde han for
fattet følgende Epigram »in Cornelium Celsum a Joanne
Rhodio edendum57;«
Æmula coelorum nitidi mens corporis auctor,
Et celsos æquans conditione senes,
In claros surgit titulos et digna capessit,
Quo vocat excelsi pectoris auctus amor.
Celsa petit virtutis opus, superumque propago,
Ardua non populos ad sua liba vocat.
Maxima laus patriæ,
Rhodi,
cui terra Quiritum
Mascula gaudebat se placuisse prius:
Dum renovas foeda
Celsum
jam nocte sepuitum
Et luci tentas restituisse suæ;
Dignum pandis opus, dignum te vindice saxum
Volvis. Erit
Celso
celsior iste liber.
Lugd. Bat. i6}C).
Bartholin havde den Plan at optage Rodes Arbejde, som
han vilde udgive forøget med sine egne medicinske og philo-
logiske Iagttagelser, og han var allerede kommen til Slut