109 / 204
74
Mænd, som fortjene, at Du gjør Bekjendtskab med dem.
I
Sverig maa Du strax hilse Korfits Ulfeld fra mig og be
vidne ham min Hengivenhed. Giver han Dig et Svar til mig,
saa kan Du indeslutte det i dit. Men pas paa, at Du ikke
slaar en Snor om Brevet, thi alle den Slags Breve aabnes i
Venedig og forsegles ikke igjen.«
I Marts 1654 skriver
endelig Rode til Heins68: »Det Brev til Korfits Ulfeld, som
jeg har betroet til din Omsorg, ønsker jeg, at Du leverer til
ham selv. Er han ikke mere der, ønsker jeg at erfare, hvor
han er. Er han, som jeg formoder, i Stralsund, vil det ikke
være vanskeligt, ved nogle Hofmænd eller ved den anden
Ulfeld, der, som jeg hører, er Chef for den kongelige Liv
vagt og for hvem jeg ikke er ukjendt, at opnaa det.
Dog
vil jeg hellere have, at det bliver liggende hos Dig i nogen
Tid end at det bliver givet Tilfældigheder i Vold. Thi det
er mig i højeste Grad magtpaaliggende, at det kommer i
hans egne Hænder.« Disse Breve vidne om stor Hengiven
hed for Ulfeld, men desværre er det ikke muligt, at give
nogen Oplysning om det noget Hemmelighedsfulde, som
Brevene sigte til.
Om Rodes Liv i hans sidste Leveaar er der ikke meget
at fortælle, thi der er ingen Efterretninger levnede til Op
lysning herom. Om hans videnskabelige Arbejder er der talt
tidligere; de to vigtigste af hans Skrifter udkom 1655, Ob
servationes medicinales, og 1657, Udgaven af Scribonius. Des
uden fortsatte han sine Studier over Celsus, fulgte med
hvad mærkeligt der fremkom i Lægevidenskaben saavel i
Literaturen som i Praxis, og passede sine Syge.
Forefaldt
der en Disputats ved Universitetet, som havde nogen Inter
esse for ham, kunde han tage Del i den; saaledes nævnes
han som Vidne i et bevaret Doktor-Diplom for Ripenseren
Ludvig Pouch fra 1646, i et for Hamburgeren Joh. Ebeling
fra 1647, °g
1
et for Kjøbenhavneren Peter Hegerfeldt fra 1654,