110 / 204
75
her tilligemed Jørgen og Chrph. Due og Rasmus Bartholin6?.
Engang oplevede han at blive Vidne til, at ogsaa hans yngste
Landsmænd kunde gjøre sig fortjente i Padua.
1
Aarene 1653
og 1654 opnaaede den tydske Nation visse Fordele ved
Universitetet, og de Mænd, som vare virksomme ved denne
Lejlighed, vare Peder Resen, der var Juristernes, og Jens
Foss, der var Medicinernes Consigliere. Disse Fordele bleve
bekræftede den 10. Juni 1654, da Christen Ostenfeld og
Rasmus Bartholin vare den første Juristernes, den anden
Artisternes Consigliere.
1
December samme Aar var der
spændte Forhold ved Universitetet, der endte med, at Juri
sternes Syndicus blev afsat, og Artisternes Prorektor Nic.
Petronio vakte Ro tilveje, især ved Hjælp af Danskeren
Jørgen Due, som var bleven Juristernes Vice-Syndicus og
Prorektor?0.
I Sammenligning med de første Aar, da Rode levede i
Padua, var det ikke blot nye Mænd, men saa godt som en
hel ny Slægt, der var knyttet til Universitetet i Padua i
Rodes sidste Leveaar.
Der var vist dygtige Mænd iblandt
dem, men ingen Førere i højere Forstand. Rode var bleven
saa godt som en indfødt Paduaner, og han har vistnok forstaaet
at slutte sig til dem af Professorerne, hvis Fag laa ham paa
Hjerte. Af disse Professorer vare Antonio Molinetti, der
blevVeslings Efterfølger som Professor i Anatomi, og Pietro
de Marchetti, der var en udmærket Chirurg, de fornemste?1.
Men har det været oplivende for den nu snart gamle Mand,
at lære af disse Lærere, thi for Rode var hele Livet en
Skole, saa har det været i særegen Grad forfriskende for ham,
at se de Unge om sig, saavel Landsmænd som Fremmede,
der studerede i Padua. Derom bærer hans Stambog Vidnes
byrd: 1654 er der indskrevet 24 Navne, 1655 19, 1656 22,
1657 1 1 , 1658 11. I Juni 1654 skrev Otto Skeel sit Navn
ved Siden af sin Faders Christen Skeel, der havde indskrevet