105 / 204
70
Jo. Rhodii de Ponderibus et Mensuris veterum Medi-
corum inprimis Cornelii Celsi Dissertatio posthuma in Lucem
protracta a Thoma Bartholino.
Accedit Vita Celsi, et Ju-
dicia Doctorum de Acia Rhodiana. Hafniæ, Literis Matthiæ
Godicchenii, Sumptibus Petri Hauboldi, Anno M. DC. LXXI'I.
4o. 76 SS.
Celsus’s Levnet er blevet optrykt i flere Udgaver af
denne Forfatter udkomne i senere Tider.
I Forbindelse med Celsus-Studierne stod Rodes Be-
skjæftigelse med to andre sildige latinske medicinske For
fattere, nemlig Marcellus Burdigalensis Empiricus, hvis Skrift
»liber medicamentorum,« og Vegetius, hvis Skrift »de mulo-
medicina s. de arte veterinaria,« Rode havde i Sinde at ud
give. Det sidstnævnte Arbejde var en Del fremmet; Noterne
og et Lexikon til det kom i Thomas Bartholins Eje, men
disse Sager brændte med Celsus 167o60.
Det sidste Brev, som nu kjendes fra Ole Worm til
Rode, er dateret 20.August 1650; Worm døde den 31. August
1654, og skulde der ikke i Mellemtiden være vexlet Breve
imellem dem, eller ere disse gaaet tabte? Skjøndt det kun
er 32 Breve, som kjendes vekslede mellem disse Mænd i
Tiden fra 1621 til 1650, og der ingen Breve ere bevarede fra
Tiden imellem 1625 og 1637, ere de dog en vigtig Kilde til
Kundskab om deres gjensidige Forhold og om Rodes Liv.
Gjennem Rode kunde Worm faa at vide, hvad de Lærde i
Italien tænkte om Alt det Nye, som Worm bragte Viden
skaben ved sine runologiske Skrifter og ved sin Bog om
Guldhornene; gjennem Rode kunde han faa at vide, om man
i Italien kjendte til Rune-Indskrifter eller til Levninger af de
gamle Gothers Skrift.
De runologiske Undersøgelser vakte
overordentlig Opmærksomhed, og Worms Skrifter herom
bleve læste og kritiserede, thi det var Noget, man ikke