104 / 204
ningen af den femte Bog. Men der hvilede en uheldig
Stjerne over Rodes Celsus, thi den hele Celsus-Samling blev
ødelagt, da Bartholins Herregaard Hagestedgaard brændte i
Maj 1670: »abiit Celsus noster ad excelsosD8«
Bartholin var i Kjøbenhavn, dengang hans Ejendom
brændte. Den Dag, Efterretningen herom kom til Hoved
staden, den 18. Maj, skulde Kongens Livlæge Dr. Poul
Moth, der var død den 6. Maj, begraves, — Poul Moth
skrev sit Navn i Rodes Stambog den 25. Okt. 1636 og
Bartholins Venner, som vare meget bedrøvede paa hans
Vegne, vare spændte paa at se, hvorledes han vilde bære
Ulykken. Da han kom tilstede i Petri Kirke, taug Alle
stille og hilsede ham med alvorlige Miner, idet de vare
uvisse, om han havde faaet at vide, hvad der var skeet.
Bartholin traadte hen til dem, sagde, at han vidste Alt, og
at han tog hvad der var hændet som en Guds Styrelse.
Han syntes stærkere end de, der vare komne forberedte paa
at trøste ham. »Men en Sorg havde han, en Bedrøvelse,
som for andre maaske vilde have været af ringe eller slet
ingen Betydning, nemlig at hans store Værk om de Gamles
Barselfærd tilligemed Rodes saa længe lovede Celsus var
blevet ødelagt ved denne ulykkelige Brand, og at det Haab,
som de Lærde i saa mange Aar havde havt, nu som i et
Øjeblik var forspildt.«
Saaledes fortælles i Willum Worms
Ligtale over Thomas Bartholin 59.
Lidt af Rodes Celsus-Arbejde kom dog frem.
Thomas
Fuiren havde nemlig efter Rodes Død faaet nogle Notitser,
som han havde efterladt om de romerske Lægers Vægt og
Maal; disse Notitser ordnede Bartholin og udgav dem, tillige
med Celsus’s Levnet forfattet af Rode, som Tillæg til den
nye Udgave af Afhandlingen »de Acia,« med Titel (ogsaa
nævnet i Bogens Hovedtitel):
69