102 / 204
til en vis Tid og under visse Forhold vil være hensigts
mæssigt, at den unge Mand lærer at kjende, hvorledes den
nyeste Tid er bygget op, idet han følger den chronologiske
Udvikling, men at der er dem i »nostro secolo
li quali
hanno consigliato il comminciare dall’istorie vicine alla nostra
etå,«
altsaa at gaa den nyeste Historie igjennem baglænds.
Memoirener skreven: »Padoa li 24 de Giugno 1649.«
Om man end vil indrømme, at Udgaven af Scribonius
Largus skjuler et Arbejde, der maa have krævet umaadelig
l i d , saa maa det dog kunne siges, at man af saa mange
Aars fortsatte Studier maatte kunne have ventet større Re
sultater fremlagte for den videnskabelige Verden end de
Skrifter ere, som Rode blev Forfatter til, og som nys ere
bievne nævnede. Men der maa da erindres om, at det Ar
bejde, som skulde have været Rodes Livs-Værk, aldrig blev
fuldendt.
Det kan være uvist, om han virkelig havde den
Plan, at udgive et »Corpus Medicorum Latinorum w« rnen det
er vist, at han vilde udgive Cornelius Celsus’s Skrift »de
medicina.« Ja, denne Udgave var tildels et af Maalene for
hans Rejse til Italien, og Interessen for den har næppe været
uden Indvirkning paa ham med Hensyn til ikke at ville for
lade Italien.
Allerede i et Brev fra 1621, skrevet af Ole
Worm til Rode, er Celsus paa
B a n e 55
; Rode har allerede
før sin Afrejse fra Kjøbenhavn *talt til Worm om sine Tanker
om en Celsus-Udgave, Worm har meldt det til Kansler
Christian Friis til Kragerup, og denne har ikke blot med
største Glæde hørt om Planen og opmuntret Rode til at
iværksætte den, men endog lovet at sende Rode et Exemplar
af en Udgave af Celsus, til hvilken den berømte engelske
Læge John Cai har skrevet mange Noter. I Italien for
skaffede Rode sig et Exemplar af Editio princeps af Celsus
fra 1478, og han kom selv i Besiddelse af et Haandskrift af
denne Forfatter. Men Alt dette var ikke nok; paa Rejser i