107 / 204
72
September 1644, i sit Skrift: »Historiarum anatomicarum et
medicarum rariorum Centuria V & VI.« Thomas Bartholin
ejede i sit Museum en Pude, paa hvilken Æggene vare bievne
udrugede i Ovnene61. I et Brev fortæller Rode, at Naudé til
Mazarins Bibliothek samlede Bøger i Italien, og han gjør da
den Bemærkning, at Danmarks Konge vist vilde offre lige-
saameget, hvis en Mand af stor Autoritet kunde give ham at
forstaa, hvilken stor Fordel det er for en Stat, at besidde
dygtige Forfattere (eller gode Bøger, Udtrykket er lidt uklart:
scriptores); dette Brev er skrevet 1646. I Worm fandt Rode
endelig en Talsmand for sig hos dem i Kjøbenhavn, som
mulig kunde skaffe ham en Ansættelse.
For nogle Aar indtræder en anden Korrespondent paa
en vis Maade for Rode i Worms Sted, nemlig den hollandske
Philolog Nicolaas Heins eller Heinsius, med hvem Rode
korresponderede fra 1646 til 1654.
De 31 Breve, som
kjendes, ere alle skrevne af Rode og sendte til de forskjel-
lige Steder, hvor Heins opholdt sig i disse Aar.
De dreje
sig mest om lærde Materier, om klassiske Forfattere, som
ikke skulle omtales her, skjøndt det kunde være interessant
at paavise, hvor ivrig Rode har været for at lette Heins Ad
gangen til at benytte Haandskrifter, f. Ex. i Marcus Biblio-
theket i Venedig. Men der forekommer nogle andre Bemærk
ninger i Brevene, som fortjene at fremdrages.
Det er saa-
ledes smukt at læse, hvor omhyggelig Rode er, for at Heins,
hvis Helbred var skrøbeligt, ikke paa Rejse over Apenninerne
— i Januar 1653, da Vinteren var meget streng, saa at endog
Havet udenfor Venedig frøs til og Fartøjer ikke kunde sejle
ind til Byen — eller Alperne i uheldige Aarstider skal blive
syg, og derfor indtrængende formaner ham til Forsigtighed62;
det er morsomt at læse, hvorledes Rode kan opgive Heins
et bestemt Skab i et Bibliothek, hvor et godt Haandskrift af
en Forfatter stod, som Heins burde benyttet
Af størst