DetStoreKongeligeBibliothek

forhen havde vidst Besked om.

Som Exempler paa, hvor

ledes Interessen for Runerne gav sig Udslag, kan nævnes, at

Willum Lange skrev med Runer i Rodes Stambog disse

danske Ord: »Mit Hjertes Klippe er Gud evindeligen«, og

at paa Titelbladet til Fortunio Liceto’s Værk: »De lucernis,«

som udkom 1652, er i et Kobberstik afbildet to Skjolde med

Indskrift i Runer, nemlig Ordene: »Minervae augustae Mu-

sarum tutelae«, ved hvilke Ord der sigtes til Dronning

Christina, til hvem Værket er dediceret.

I Henrik Fuirens

Stambog findes følgende Stykke skrevet med Runer: »Thucid.

Istor Lib. II. Chi conosce quale cose sarieno utili alla sua

patria, et non le rappresenta, da inditio di non amarla. —

Per monstrar la grandissima affettione, che porto sempre all

illustrissimo et eccellentissimo signore arrigo fiuren, ho scritto

queste poche parolie.

Padoua XIII Mart an MDCXLIV.

Pietro Juell cimb. mpp.« Den, de-r har skrevet detteStykke,

der synes at være en fri Bearbejdelse af Thukydid, II, 60, 6,

er den senere saa bekjendte danske Minister i Stockholm

Peder Juel til Hundsbæk. — Gjennem Worm kunde Rode faa

Nyt at høre fra Hjemmet. Det er saaledes i Breve til Rode Worm

fortæller om den Hønse-Udrugnings-Anstalt, som Christian

den Fjerde lod indrette paa Frederiksborg i Aaret 1630, et

Foretagende, der interesserede Rode, eftersom han kjendte

lignende Indretninger i Ægypten, hvilke Vesling, som havde

opholdt sig 5 Aar i Kairo, havde forklaret ham; med Kon

gens Tilladelse lodWorm en Maler tegne Udrugnings-Ovnene

af og sendte Tegningen til Rode.

Brevene om denne Sag

ere trykte i den Wormske Brevvexling, men Tegningen af

Ovnene var ikke tilstede, da den blev trykt, og findes føl

gelig ikke i den.

De vare imidlertid allerede bievne afbil

dede i Aaret 1661, da Thomas Bartholin udgav dem, stukne

i Kobber og ledsagede af et Stykke af et Brev fra Rode til

Worm af 3. August og Brevet fra Worm til Rode af 15.