![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0115.jpg)
8
o
ved, som det er formodet, at rejse med Ulfelderne som
deres Hovmester. Og da han under sit lange Ophold i
Padua gjentagne Gange har afslaaet at modtage de Embeder,
som bleve ham tilbudte, maa det antages, dels at han har
havt nogen Formue, dels at han har tjent godt ved sin
Virksomhed som Læge; mulig har han ogsaa havt Studerende
eller unge Adelige i Huset hos sig som Pensionærer.
Vel
taler han i et Brev skrevet til Kaspar Hoffmann den 29.
December 1622 om, at Grunden til, at han ikke har skrevet
ham til, dels er hans Beskjæftigelser dels hans Mangel paa
Penge (»inopia argenti«), men denne Mangel har dog vist
været aldeles forbigaaende; Rimesserne kunne jo være ude
blevne eller være bievne forsinkede. Penge maatte der ogsaa
til for at han kunde omgive sig med de Samlinger, som han
besad. Thi han ejede et godt Bibliothek, vel forsynet med
lægevidenskabelig Literatur og med Bøger hørende til den
græske og latinske Literatur.
Dette Bibliothek kom, idet-
mindste for en stor Del, til Kjøbenhavn, hvor det arvedes
af Professor Thomas Bang, der var gift med Rodes Søster
datter Else Bartskjær. Bang døde den 27. Oktober 1661 og
hans Bogsamling blev solgt ved Auktion, der begyndte den
1. September 1662. Gjennemgaar man Auktions-Kataloget,
vil man snart lægge Mærke til dets mange medicinske Bøger
og dets mange Bøger udkomne i Italien i den nyeste Tid; det
er Rodes Bøger. Kjender man nøjere til Rodes Historie, vil
man næppe tage Fejl ved at erklære, at Nr. 377 i Folio:
»Æneæ Sylvii Epistolæ, Lovanii 1483,« er det Exemplar,
som Rode fik til Foræring af Johan Paludan i Helsingør
1622, og som nu bevares i det store kongelige Bibliothek.
Der findes blandt Bøgerne gamle Udgaver af Celsus, men
ikke editio princeps fra 1478 (sml. ovenfor S. 67).
Til
Sikkerhed for at Meddelelsen om, at det er Rodes Bøger,
det drejer sig om, kan henvises til to Breve fra Thomas