96 / 204
6
i
med mine egne Øjne, eller opmærksom har lyttet efter, for
at høre det af udmærkede Mænd, hvori jeg har fulgt Førerne
i vor Kunst, thi i denne flittige Fremgangsmaade har baade
den gamle Coer, hele vor Videnskabs Fader, og Galenus, hans
største Fortolker, fundet Behag.
For i endnu højere Grad
at vinde Tillid, har jeg for det meste angivet Tiden for de
enkelte Tilfælde, jeg har nævnet sikre Vidner til disse, og
desuden har jeg fremdraget de bedste Forfattere fra Fortiden,
for at have dem som Sandhedens Hævdere.
For at stræbe
efter Sandheden har jeg beflittet mig paa at være kort og
klar, at ikke Apollonios’s haarde Ord hos Philostratos skal
vendes mod den, der praler med stor Ordfylde:
K
sq
S
oq
%
[lyve m a r evstv,
a n
i
,a t
sTv
n å o iv
[ o :
Det vilde være gavnligt,
hverken at fæste Tiltro til alle eller at fæste Mistro til alle].
Det er sandsynligt, at Enhver forbigaar hvad han ikke har
faaet Noget at vide om, og at Ingen opdigter hvad han ikke har
seet.
Fæster Du Lid til dette vægtige Udsagn af Celsus, saa
vil, efter Lucilius’s Varsel,
idetmindste Noget af hvad jeg har
forsøgt, naa et eller andet Sted hen.
Lev vel, og tag nu
Gavn af dette under Hygeas gunstige Førelse.«
Derefter følger et venligt Brev til Rode fra Georgio å
Torre, dengang Professor i Botanik og Forstander for den
botaniske Have i Padua; Brevet er dateret i. Januar 1657
og er meget anerkjendende ligeoverfor Rode og hans Ar
bejde. Til Motto har Rode valgt Stedet af »Seneca, Epist.
VI: Longum Iter per præcepta, breve et efficax per exempla.«
Den første Centuria indeholder Exempler, som handle
om mange Slags Febre, Hovedets, Hjernens Sygdomme, Syg
domme i Øjnene, Ørene, Næsen, Munden. I den anden
Centuria handle Exemplerne om Sygdomme i Hals, Lunger,
Bryst, Hjerte, Mave. I den tredie Centuria oplyse Exemplerne
om Sygdomme i Leveren, Nyrerne og Uringangene, omKvinde
sygdomme, venerisk Syge, chirurgiske Tilfælde o. s. v. Der