87 / 204
52
som kunde ligne Rode. Men denne var en af Liceto’s nære.
Venner; han havde mange videnskabelige Interesser fælles
med ham, skaffede ham Bidrag til hans Arbejder og hjalp
ham ved idetmindste én Gang at udarbejde Registret til et
større Værk af ham. At Rode skulde have satiriseret over
ham, er utroligt.
Men Sagen forholder sig da ogsaa helt
anderledes.
Fortunio Liceto havde, i Anledning af at en
ung Pige havde fastet i lang Tid uden at miste Livet,
skrevet en stor Bog: »De his qui diu vivunt sine alimento
libri IV,« hvilken udkom i Padua 1612.
Atten Aar efter
skrev en Portugiser Estevam Rodrigues de Castro, der var
Professor i Medicin i Pisa, var Livlæge hos Storhertugen af
Florents, og døde 1637, et Skrift imod Liceto: »De asitia,«
der udkom i Florents 1630. Allerede Aaret efter gav Liceto
Svar i Skriftet: »De feriis altricis animæ disputationes,«
Patav. 1631, 40, og saa skrev de Castro Satiren mod Liceto
med Pseudonymet: »Rhamnusius Satyromastix Severinus,« der
udkom 1636. At Sagen forholder sig saaledes, er oplyst af
en Munk Angelico Aprosio Vintimiglia, der havde stor
Interesse for Literatur og Bøger. Han boede i Venedig,
men havde mange Venner rundt om i Italien og i fjernere
Lande; Rode hørte til disse Venner og gjennem ham kom
Vintimiglia i Brevvexling med Ole Worm i Kjøbenhavn.
Oplysningen om Forfatteren til den omtalte Satire findes i
et Skrift af ham: »La Visiera alzata,« Parma 1689; han for
tæller i dette Skrift, at de Castro havde foræret ham et
Exemplar af Satiren og fortalt ham, at han havde skrevet
den 5°.
Der har hidtil nærmest været Tale om de ydre Forhold,
under hvilke Rode levede i Italien, men der er ikke blevet
fortalt meget om hans Personlighed, hans Karakter, hans
Opfattelse af den Videnskab, han havde hengivet sig til.