82 / 204
47
Tvivl af Rode den Berømte (Rhodii
rov navv).
Nogle Timer
efter var jeg enig med ham.«
At Rode virkelig har assisteret Tomasini, det kan der
føres Bevis for. Det store kongelige Bibliothek besidder
nemlig et Exemplar af Tomasinis Skrift: »Illustrium Virorum
Elogia,« Patav. 1633, der har tilhørt Peder Scavenius, og her
finder man mange Rettelser dels foretagne af Tomasini dels
af Rode. Paa Titelbladet har denne saaledes skrevet: »Editio
secunda. Auctoris curå emendatior et amjplior] (eller: »auc-
[tior]«).« Der findes mange stilistiske Rettelser og Tilføjelser
skrevne af Rode, f. Ex. et længere Stykke til Elogen over
Tycho Brahe; et Sted omtales et Haandskrift, »cuius Ms.
mihi copiam Patavii fecit Amicus noster Jo. Rhodius,« og
denne Notits er skreven af Rode. Men der er naturligvis et
langt Spring fra saadanne smaa Bidrag, ydede til Hjælp, og
til at sige, at Rode havde skrevet de Bøger, som gik med
Tomasinis Navn som Forfatter.
Sladderen gik imidlertid
saavidt, at det hed sig, at Tomasini kunde takke Rode for
at han blev
Biskop^.
Mange Aar senere, efterat Rode var død, skete der
Noget, som bragte hans Navn frem paa en højst mærkelig,
men for den, der var virksom herved, lidet hæderlig Maade.
Blandt Rodes tidligere Bekjendte i Padua var der to Ham
burgere, Otto Sperling, vel bekjendt fra Korfits Ulfelds
Historie, og Werner Rolfinck, hvem der i Aaret 1628 blev
tilbudt en Plads som Professor i Anatomi ved Universitetet
i Padua, og som senere blev Professor 1 Jena; her indlagde
han sig stor Fortjeneste, idet han baade fik et Theatrum
anatomicum oprettet og en botanisk Have anlagt.
Hans
anatomiske Forelæsninger vare meget besøgte, og han blev
næsten berygtet for sin Iver efter at faa Materiale til sine
Sektions-Demonstrationer. Det hedder sig saaledes. at Male-
fikanter udbad sig som en Naade, at de ikke, efter at være