DetStoreKongeligeBibliothek

gjentagne Gange i sine Skrifter omtalt ham med hædrende

Ord«8. Indrømmes det end, at Rolfinck burde være nævnet i

Tomasinis Universitetshistorie, — for hvilken Udeladelse dog

Forfatteren Tomasini maa være ansvarlig og ikke den uden

for Værket staaende Johan Rode — , saa maa rigtignok al

Medfølelse med at hans Navn ikke er blevet draget frem i

denne Bog forsvinde, baade ved at læse Udtalelsen af en saa

inderlig Forfængelighed, som der lyser ud af Rolfincks

Brev, og ved at lære at kjende den skandaløse Fremfærd,

Rolfinck har vist, ved at lade dette i Sperlings Navn skrevne

Brev komme frem, hvilket er dateret to og tyve Dage før

Rolfincks ovennævnte Brev til Sperling, og som formodentlig

virkelig allerede var skrevet saalænge forinden.

Dette Be

drageri har den lærde Verden ikke kjendt det mindste til,

før det nu er blevet afsløret i dette Skrift om

R ode«9.

Med

Hensyn til Sperling kan nævnes, at der er bevaret nogle

Breve fra Rode til ham skrevne 1627 og 1628, hvilke vidne

omVenlighed og Hengivenhed ligeoverfor Studiefællen under

Opholdet i Padua. — Tomasini var allerede død 1654.

Endnu en Mystifikation, i hvilken. Rode er bleven ind

blandet, skal omtales her.

I Aaret 1636 udkom en Bog i

Folio med følgende Titel: »Rhamnusii Satyromastigis Seve-

rini Apologia Judicialis qua cujusdam Fortunii infortunium,

Liceti licentia lata sententia cohibetur.«

Trykkestedet er

angivet at være Oldenburg.

Det er et satirisk Skrift rettet

imod Fortunio Liceto (f. 1577, d. 1 656), en umaadelig lærd

Mand, der først var Professor i Philosophi i Genua, Pisa og

Padua, saa Professor i Medicin i Padua, i Bologna, og atter

i Padua. Denne Bog tilskrev man Rode, og langt ned i Tiden

finder man dette omtalt i literaturhistoriske Værker.

Man

fandt nemlig ud, at »Rhode« vilde svare til »Ruthe« paa

Tydsk, og at dette kunde gjengives ved »'

Pafivog«

paa Græsk,

og desuden fandt man i Skriftet en stilistisk Form og Tanker,