83 / 204
48
henrettede, bleve »gerolfinckt,.« og at Bønderne i Omegnen
af Jena holdt Vagt ved deres Dødes Grave, som det hedder
paa Latin: »ne mortui rolficarentur.« Otto Sperling har
skrevet sit Navn i Rodes Stambog i Marts 1625, Rolfinck i
Marts 1626; i Aaret 1624 havde de tre Mænd meget med
hverandre af gjøre, de boede sammen, de studerede sammen
og vare intime Venner.
Den 23. Februar 1664 skrev Rolfinck i et Brev til Sperling:
»Jeg har taget mig det nær, at Tomasini ikke har omtalt
mig i sin Bog om Padua-Universitetets Historie [1654], og
han var dog med Thuilius en stadig Tilskuer ved mine
Sektioner og ønskede netop derved at fange Contareniernes
Gunst. Denne gustne Misundelse tager jeg mig nær. Gjennem
vore Studenter, som ere rejste til Padua for at studere der,
har jeg krævet Rode til Regnskab herfor, og det skarpt, ikke
lempeligt.
Han har ikke givet noget andet Svar end at
Grunden var den, at jeg ikke var Paduaner.
Men det er
ingen Undskyldning. Tomasini nævner Hoffmann og Rode
som Professores designati, skjøndt de ikke vare Paduanere, og
han nævner andre, som privat have givet Undervisning i
Anatomi.
Havde Rode husket sin gamle Ærlighed og
Redelighed, saa havde han rettet Tomasini, der var hadefuld
imod en Tydsker, som havde gjort sig fortjent af ham. Jeg
har nu lige ved Haanden en Lejlighed til at tage Straf
over denne Forbigaaelse, hvis jeg maa gjøre det for Dig,
hvorom jeg ikke tvivler, da det er mig i højeste Grad magt-
paaliggende. Jeg vil skrive et Brev i dit Navn, med tilføjet
Titel: Læge hos Hendes Majestæt Dronning Christina af
Sverig. I dette Brev vil jeg tale om denne Forbigaaelse,
især om denne Utaknemmelighed og Ubetænksomhed.
Det
Brev, jeg vil skrive herom, skal staa foran i min Bog de
partibus generationis utriusque sexus.
Men lad nu fare
Rodes Forstillelse og Tomasinis Had.
Lad de Dødes Sjæle