78 / 204
43
det findes nemlig ikke i den bevarede Stambog, — hvor,
mærkeligt nok, heller ikke Navnet Peder Scavenius findes.
Af en Bog om berømte Paduanere, som udkom 164442, kan
der fremdrages Navne paa flere ansete Personer, som
vare samtidige med Rode, der har givet Bidrag til deres
Karakteristik, og dette kan altsaa tjene til Vidnesbyrd om, at
han har staaet i et nærmere personligt Forhold til dem. De
Personer, som ere Ejere af disse Navne, ere vistnok nu aldeles
forglemte: Bartholomeo Sover, Giov. Hier. Bronzer, Lorenzo
Pignoria — f. 1571, d. 1631; han var længe Præst ved St.
Stephans Nonnekloster i Padua og blev Kannik Aaret før han
døde; han havde et stort Bibliothek og en Samling af Mønter
og mærkelige Ting; hans Lærdom var overordentlig stor, og
Thomas Bartholin bruger den Ytring, at Rode blev Arving
til Pignorias Lærdom; — Felice Osio, Ottavio Ferrari, og
det vil derfor være rettest ikke at dvæle ved dem. Men der
er dog et Par Mænd, som maa nævnes. Den ene er Johan
Vesling, der var født i Minden 1598.
Han har indskrevet
sit Navn i Rodes Stambog i Oktober 1627. Vesling fik det
Professorat i Botanik, som Rode havde afslaaet; senere blev
han Professor i Anatomi og Chirurgi.
Han var meget søgt
som Docent, ja der fortælles, at Tilløbet til hans Forelæs
ninger var saa stort, at det anatomiske Auditorium engang
gik istykker under en Forelæsning paa Grund af Tilhørernes
Mængde. Han var tillige en søgt Læge, og Rode fortæller, at,
da han døde i Aaret 1649, sørgede den fattige Almue over ham,
da han altid kom den til Hjælp med Raad og Daad4?.
Rode havde sluttet et inderligt Venskab med denne ædle
Mand, og det blev derfor hans Hverv, i den første Tid efter
Veslings Død at have Omsorgen for hans Enke og Børn; han
skulde med en anden Ven af den Afdøde, Ottavio Ferrari,
sørge for Epitaphiet over ham, — dette skulde være af Marmor,
og Rode søgte fra Rom at faa et smukt Udkast til det efter