3 8
da er Vores Naad. Vilje og Begjæring, at I Eder med
forderligste hid ind udi Riget igjen ville begive, hvor Vi
Eder saaledes ville akkommodere, at I skal have Aarsag der
med at være fornøjet. Vi tilskikke Eder herhos Vores Naad.
Passeport, paa det I desto bedre og sikrere kan fremkomme.
Hafniæ 13. Aprilis 1649.«
Den følgende Dag udfærdigedes et latinsk Pas for Rode.
RodesSvar paa denne Kaldelse kjendes ikke; men man
tager næppe fejl ved at antage, at det indeholdt et Afslag.
Thi Brevet gav slet ikke tilkjende, hvorledes Rode skulde
bruges, og paa saa usikker en Fremtid at bryde op fra
Padua i sit 62de Aar, det kunde han ikke vove. En Stilling
som Universitets-Bibliothekar kunde han ikke faa, thi Professor
Thomas Bang, der var gift med Rodes Søsterdatter, havde
1648 faaet denne Plads som Tillæg til sit Professorat; hans
aarlige Løn som Bibliothekar blev 120 Rdl.
Rode vendte
ikke tilbage til Fædrelandet, han blev i Padua.
Men kom han ikke til Fædrelandet, saa kom det unge
Danmark til ham. Beviset herfor har Rode selv leveret
Eftertiden ved sin Stambog, en Philotheca, som er bleven
ført i Padua fra 1622 til 16594'.
Af de mange Stambøger,
som det store kongelige Bibliothek ejer, er Rodes en af de
indholdsrigeste; thi skjøndt det er en Bog i lille Format,
Duodes, indeholder den paa sine 376 Blade henimod 800
Navne.
Af disse ere omtrent 200 danske (og norske), de
allerfleste ere tydske, nogle faa ere svenske og franske,
de øvrige tilhøre Rejsende fra Østersølandene, Böhmen,
Ungarn, Siebenbürgen, Østerrig, Schweiz, Skotland, England,
Nederlandene, Italien; en eneste Spanier er der i dette store
Selskab.
Den, der først har indskrevet sit Navn, er Dan
skeren Georg eller Jørgen Boeker (von Delden), vistnok Søn
af en Silkevæver i Kjøbenhavn; han har føjet Datoen: 2. Juni
1622 til sit Navn. Den sidste, der har skrevet sit Navn og