68 / 204
nok af Lærdom, saa erstattes Manglen ved Uforskammethed;
det er Noget, de længe have været øvede i.
Jeg har ikke
nok kunnet forundre mig over den Galskab, som en Tydsker
nylig har vist: han manglede Stof til at sige noget Ondt,
og saa gav han sig til at udsprede en hel Mængde Vrøvl om
din lærde Afhandling om Guldhornene.
Du har jo alle
Lærde paa din Side; derfor veed jeg ikke, af hvad Slægt
hin Kritiker er, som ikke har villet stryge Flag for din
Dygtighed og Lærdom. Jeg kjender Tydskernes Hovmod:
for at deres egen Berømmelse kan voxe, saa gjøre de sig
Umage for at drage andres ned.
Alexander kjendte deres
Indbildskhed, derfor viste han dem hjem. Men vi pleje dem,
føde dem, ære dem, for ikke at lide Mangel paa Folk, der
ere os til Besvær. Nu maa Du, Worm! af al Magt stoppe
dem i deres Forsøg, for at de kunne forstaa, at de Danske
ikke ere dem underlegne i Dygtighed.
Bliv ved, som Du
har begyndt, med at tage Dig af Rodes Anliggender.«
Den i. Juli 1642 svarede WornP6: »Hvorledes jeg er
sindet mod min gamle Ven, det veed Gud, og det ville hans
Venner her kunne bevidne. Jeg haaber, at vi om kort Tid
ville have ham hos os. Hvad jeg har skrevet om Embedet
som Medicus Regius, det har jeg fra Nogle, som have hørt det
af Statholderen, ja Rodes Søster har ikke én Gang fortalt
mig, at Hs. Kgl. Majestæt ved et egenhændigt Brev har
kaldet ham tilbage, for at jeg ikke skal tale om Professoratet
i Medicin i Sorø.
Ja, hvad skal jeg sige? der er ikke saa
lidt i hvad Du klager over de Fremmede, som snappe de
fede Stykker fra vore Landsmænd, og jeg veed ikke, hvor
ledes det gaar til, at vore Magnater ere dem mest venlig
sindede.
Men for Dygtigheden er ingen Vej uvejsom . . .
ja, hvad skal jeg sige om vor Rode, som af alle Lærde er
løftet højt op over alle Hædersbevisninger?«