63 / 204
28
vi ikke saa Lidet at vide om Rode, der igjennem sin kjøben-
havnske Ven dels fik Nyheder at høre fra Fædrelandet, dels
blev bragt i Erindring hos Stormændene, — blandt disse var
Kansler Christian Friis til Kragerup, en af Rodes Patroner,
til hvem Rode skrev et Brev den 24. September 1625 om
gammel Skrift: etruskisk, gothisk, longobardisk, som han
havde lært at kjende i Italien (ogsaa i Bibliotheker) og af
hvilke han sendte Afskrifter til Friis; Brevet er trykt i den
Wormske Samling. I Januar 1640 skrev Worm et Brev2? til
Henrik Fuiren, der da studerede i Padua, i hvilket han ud
taler sin Misfornøjelse med, at Rode ikke havde takket ham
for hans »Literatura«, af hvilken Bog han havde sendt ham
et Exemplar, og ikke havde sagt ham sin Mening om dette
Skrift: »Han synes ikke at bryde sig om sine gamle Venner,
siden han ikke med et Bogstav har svaret mig paa mine
mange Ord. Jeg kan nok forstaa det: disse store opløftede
Sjæle nede hos Eder se med Foragt fra Højheden ned paa
os Boeoter.
Ikke desto mindre maa Du blive ved at hilse
ham fra mig som om han var min Broder.«
1
Svaret, som
afgik fra Padua i Juni Maaned, fortalte Fuiren, at Rode ved
Paasketid var rejst til Venedig, hvorfra han vilde svare baade
paa Worms Brev og paa Brevet fra Kongen om det medicinske
Professor-Embede i Sorø. Men ved et ulykkeligt Fald havde
han forvredet det højre Laar, hvilket Uheld havde til Følge,
at han maatte ligge til Sengs i Venedig i 60 Dage med
stramme Bind. Han var derefter vendt tilbage til Padua,
en Rejse, til hvilken han med Nød og næppe havde faaet
Tilladelse af Chirurgen; Bindene bleve løste og han lod
lægge Vox om for at støtte det svage Ben.
Da dette ikke
hjalp tilstrækkeligt, begyndte han at bruge Bade ved en nær
liggende mineralsk Kilde. Rode havde læst Worms Bog
medens han laa tilsengs, og han ønskede meget at komme
ham imøde, saasnart han havde faaet sin forrige Helsen. —