66 / 204
3i
dom og hans ypperlige Egenskaber ere Anbefaling nok for
ham hos Dig; men Du maa endelig vedblive at have din
Opmærksomhed henvendt paa hans Vel. Som jeg forhen
har skrevet: han forandrer ikke sit Formaal. Som Du veed,
udøver han Lægekunsten, i Praxis er han meget heldig. Jeg
fremhæver udtrykkelig dette, for at fjerne den Vildfarelse,
de have, som paastaa, at han er fremmed for Praxis. Du
har jo, kjære Worm, meget at betyde og meget at sige hos
Kansleren.
Kirkegodserne, de saakaldte Kanonikater, over
drages til Uvidende, ja endog til Ufortjente,
Vilde Nogen
tale Rodes Sag, kunde han ogsaa gjøre sig Haab om Noget.
[Universitets-jBibliotheket i Kjøbenhavn vilde ligesom det
Vatikanske, det Ambrosianske og det Parisiske komme til
Væxt, naar det havde en fast Forstander.
Blev den Plads
ham tilbudt, tog han imod den. Det vilde stemme med
Universitetets Værdighed og med Bibliothekets Fordel, at
bringes i Orden af selve den Mand, der har en Over
svømmelse af Haandskrifter, hvilke han allerede i Tankerne
har bestemt til Bibliotheket i Kjøbenhavn, saasnart han
mærker, at Fædrelandet gjør Noget for ham.«
H.erpaa svarede Worm den 16. April 1642^: »Hvad vor
udmærkede Ven Rode angaar, saa har baade jeg og andre
her for længe siden næret de samme Tanker; men der
frygtes for, at naar man har gjort sig rigtig Umage for ham,
saa skuffer han ens Haab og vil afslaa et ubetydeligt Biblio-
thekar-Embede, — han har jo for længe siden sagt nej til
at være Professor ordinarius og til at være Medicus Regius.
Vidste man noget bestemt om hans Forsæt og Vilje, saa
skulde Ingen finde, at jeg ikke stræbte at komme hans Ønsker
imøde.
Blandt vore Fornemme har han store Beskyttere,
som baade ønske ham alt godt og meget vente at nyde godt
af hans Nærværelse her, saa at jeg ikke vil opgive Haabet
om et godt Udfald.«
Samme Dag, den 16. April 1642,