![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
26
Tankerne at drage hjem.
Men Aar efter Aar gik hen, og
først 1631 lysnede det.
Professor ved Kjøbenhavns Univer
sitet, Mag. Hans Rasmussen Brochmann, en Broder til Biskop
Jesper Brochmann, blev i December 1630 udnævnt til Pro
fessor i Theologi; derved blev Professoratet i Physik ledigt,
og den 14. Marts 1631 udfærdigedes et Brev fra Rektor og
Professores til Rode, i hvilket dette Professorat blev ham
tilbudt paa Grund af hans udmærkede Lærdom og hans
Fromhed, og Ønsket blev udtalt om, at han vilde modtage
Tilbudet og vende tilbage til Fædrelandet, saasnart For
holdene tillode det.
Nogen Tid efter, den 28. Juli, resol
verede Kongen, at eftersom »Hans Rhode og Johan Chri
stoffersen« vare bievne kaldede til Professores ved Universitetet,
og de for at kunne tiltræde »professionem« skulde disputere
og lade sig examinere, da skulde »Rhode«, eftersom han er
den dygtigste, have den øverste Plads, »endog han ikke til
stede er.«
Universitetet ventede og ventede paa Svar fra
Rode, men der kom intet. Den 13. Oktober 1632 henvendte
det sig til Kansleren, for at spørge ham om, hvorledes det
skulde forholde sig under disse Sagernes Tilstand, hvor
Undervisningen i Physik gik istaa, og Indtægterne til Profes
soren i dette Fag ikke kunde anvendes paa Grund af, at
den nye Professor stadig udeblev. Snart efter kom der dog
Breve fra Rode, et dateret Venedig den 15. Oktober 1632
og en Kopi af et dateret Strå den 1. September 1631. I det
førstnævnte beklagede Rode, at det Brev, han havde skrevet
for Aar og Dag siden, ikke var naaet til Kjøbenhavn, i det
sidstnævnte, af hvilket en Afskrift er vedlagt, havde han
gjort Rede for Grunden til, at han mente ikke at kunne
modtage det ham tilbudte Professorat: han havde raadført
sig med dem, han skyldte sin Viden, han havde nøje over
vejet Sagen, og han var kommen til det Resultat, at han
ikke turde vove at indlade sig paa at være Professor i