58 / 204
23
Skildring kan tyde paa, at Universitetet var i Tilbagegang,
men det vil ikke være vanskeligt, fra andre Universiteters
Historie i det 17. Aarhundrede at finde Skildringer om Stu
denternes lidet sømmelige Opførsel; i den Henseende var
der en ejendommelig Kulturstrømning, som alle Lande, mere
eller mindre, kom til at lide under.
Aaret efter skete der en Secession af et stort Antal af
de tydske medicinske Studerende, idet nogle droge til Mantua,
for at høre de Forelæsninger over Anatomi, som Professor
Fabricio Bartoletti holdt der, og for at være tilstede ved
hans anatomiske Sektioner, medens andre droge til Venedig,
hvor Vesling læste over- Anatomi.
Aarsagen til denne Be
vægelse var Misfornøjelse med de paduanske Professorer i
Anatomi, over hvilke der var blevet indgivet Klager. Rode
rejste til Mantua og opholdt sig der flere Uger i Februar
1628, vel mere af Videbegjærlighed for at erfare, om Barto
letti kunde lære ham noget Nyt, end fordi han delte de
tydske Studerendes Misfornøjelse. Men ikke saa meget længe
efter oplevede Rode en Begivenhed, som paa det dybeste
greb ind i Livet ved Universitetet i Padua, og denne Begiven
hed havde sit Udgangspunkt i Mantua. Den mantuanske
Arvefølgekrig udbrød, betydelige Hærmasser samledes om
Byen og i Norditalien, og med dem fulgte pestagtige Syg
domme, som optraadte med Heftighed, bredte sig rundt om
og varede flere Aar. Det er den Pest, som rasede i Majland
1630 og som har faaet en saa levende Skildring af Alessandro
Manzoni i hans berømte Roman »I Promessi Sposi.«
Allerede i September 1630 begyndte Pesten at vise sig
i Padua, hvor den havde fast Fod i Begyndelsen af 1631 og
nu tog fat med sin fulde Styrke.
Følgen blev, at Univer
sitetet blev lukket, og det blev først atter aabnet den
26. Februar 1632, men det var kun et lille Antal Tilhørere,
der da indfandt sig i Høresalene.
Den sørgelige Tid blev