56 / 204
Aand, comes Palatinus, men han har ikke vundet noget
Navn som betydelig Videnskabsmand. I Aaret 1626 kom han
i Strid med en anden paduansk Professor, Cesare Cremonini
(f. 1550), der var bleven Professor i Philosophi i Padua
1590. Cremonini nød en umaadelig Anseelse hos sine Sam
tidige og spillede en betydelig Rolle i Padua.
Han havde
nu i Aaret 1626 udgivet et Skrift »de calido innato, pro
Aristotele adversus Galenum,« hvilket blev besvaret samme
Aar af Caimo, der tog Galenus’s Parti. Denne Kamp imellem
en Aristoteliker og en Galenist havde nær faaet alvorlige
Følger; thi Cremonini var den tydske Nations Beskytter, og
Tydskerne bleve meget forbittrede paa Caimo, idet de troede,
at hans Angreb paa Cremonini var et Angreb paa dem. Da
Caimo mærkede, at han var ved at tabe Studenternes Gunst,
tilstod han aabenlyst, at han ikke havde villet Tydskerne
til Livs.
Paa denne Tid studerede en ung Franskmand Gabriel
Naudé i Padua.
Han var født 1600 og var altsaa en Del
yngre end Rode, men der var et aandeligt Slægtskab imellem
dem og de bleve meget fortrolige Venner.
Naudé blev
Læge hos Ludvig den Trettende og senere Bibliothekar hos
Mazarin.
Denne Franskmand havde stor esprit, hvilket
f. Ex. fremtræder i et meget morsomt Brev skrevet til Rode,
i hvilket han gjør Undskyldninger for ikke at have svaret
ham paa et Spørgsmaal, hvortil Aarsagen er de Omgivelser,
under hvilke han lever, - han var nemlig dengang Biblio
thekar hos Kardinal Bagni —, og derpaa følger en Beskrivelse
af Noget af Livet hos en saadan Kirkefyrste i Rom, der er
baade vittig og drastisk; Brevet er dateret 15. Marts 1636.
Om Maaden, paa hvilken Naudé udtrykte sig, kan man faa en
Forestilling ved et lille Uddrag af et Brev til Renée Moreau,
Professor i Paris, skrevet den 16. Maj 1627, der indeholder
en Karakteristik af Padua, som ikke er meget rosende2?. Efter
2
I