62 / 204
27
Physik, thi den vanskelige og indviklede Kunst, som han
efter ringe Evne havde dyrket baade for Skolen og for Livet,
havde ikke tilladt ham paa en værdig Maade at dele den
med Studiet af Philosophien; han var iøvrig taknemmelig mod
Kansleren og Universitetet for det hæderfulde Tilbud. Resul
tatet blev, at den 22. November 1632 blev til Professor i
Physik udnævnt Peder Winstrup, den Mand, som senere
blev Biskop i Skaane og Kansler for det nystiftede Univer
sitet i Lund2?. — Det er værdt at lægge Mærke til, at nogle
Aar forinden, 1625, havde en Mand, som i tidligere Aar
havde staaet i et nært Forhold til Rode, afslaaet at modtage
en Plads som Professor i Metaphysik ved Kjøbenhavns Uni
versitet, hvilken Stilling senere skulde føre til et Professorat
i Medicin.
Denne Mand var den ovenfor nævnte Læge
Dankert Lejel (Tancredus Lælius), Rodes Onkel, Professor
Venusinus’ Stedsøn.
I et Brev (paa Latin) skrevet nogle Aar senere, den
i^. Marts 1636, ytrer Brevskriveren Gabriel Naudé sig paa
følgende Maade til Vennen Rode28: »Jeg fortæller ofte Folk,
som ikke kjende Dig, at der fra det fjerne Norden er kommen
en Mand til Padua for at uddanne sig, en Mand med en fin
Kritik, en sjelden Lærdom, et ædelt Sindelag og en mærkelig
Venlighed.
Han har havt de bedste Lærere og er nu en
udmærket Lærer for andre.
Æresposter, som han flygter
for, følge ham imod hans Villie, paa hans Raad kommer der
meget godt frem, og hvert enkelt Arbejde bliver smukt og
herligt.
Men selv lever han i stille Studier og tænker paa
at vinde et berømt Navn i Fremtiden ved lærde Værker.«
Det er en træffende Karakteristik af Rode, og Ordene inde
holde Sandhed, ikke Smiger.
Det er omtalt tidligere, at Rode havde sluttet Venskab
med Ole Worm.
De stode stadig i Brevvexling med hin
anden, og fra den herlige Samling af Ole Worms Breve faa