64 / 204
29
Den Benskade, som Rode led af, kalder han selv »dextri
femoris luxatio in partem interiorem.«
Rode maatte længe
bruge Krykker; i April 1641 klager han i et Brev til O. Worm
over sit Helbred, han meddeler ham, at han nu paa fjortende
Maaned havde maattet holde sig hjemme, — og han blev
nærmest en Krøbling for Resten af sit Liv.
Der kjendes intet Nærmere til det Tilbud, der er blevet
gjort Rode om at blive medicinsk Professor i Sorø. Her
var den ansete Joachim Burser død den 28. August 1639;
han var i det Hele en ret betydelig Mand, især som Bota
niker, men han var en Fremmed, thi han stammede fra Øvre
Lausitz. Han Eftermand blev ikke den danske Mand Johan
Rode, men den Fremmede Georg Kruck, der var født i
Eisenach i Thüringen.
Et Par Aar længere fremme finde vi atter i Worms
Brevvexling mærkelige Oplysninger om Forsøgene paa at
faa Rode anbragt i en god Stilling i Danmark. Denne Gang
erdet Bertel Bartholin, Kaspar Bartholins ældste Søn (f. 1614),
der vexles Breve med. Allerede i et Brev skrevet fra Orleans
den 14. Maj 1641 siger Bartholin*0: »Inden jeg lægger
Pennen rinder vor Ven Rode mig i Tanker, han som nu
maaske er en hel Italiener og om hvem Charisius og jeg
ofte have talt. Italien er hans Glæde, men det kunde dog
være, at han ogsaa følte Længsel efter sit Fædreland. Kunde
han faa Udsigt til et Kanonikat, og det ikke omsonst, saa
vilde det være efter hans Ønske og Tykke, og han kunde
da udfolde sine aandelige Kræfter uden offentlige Bekym
ringer og Besværligheder.
Vender Fædrelandet Hornene
imod ham, saa vil han som Teuker finde sig en Lykke, der
er ham gunstigere end Faderen. Thi saaledes gaar det: den
Lærde finder Fædrelandet der, hvor han vælger sit Stade.
Den venetianske Republik taler hver Dag godt for ham, for
at faa ham til at blive der bestandig, og laaner han Øre til