70 / 204
35
er det at læse Worms Bemærkning om, at det er Stormæn-
dene, altsaa danske Adelsmænd, som vare mest venligsindede
ligeoverfor de Fremmede, — og det var jo dog før Souve-
ræniteten blev indført. Til Oplysning om de Fremmede,
som Bartholin vel især sigter til, kan anføres nogle Ord af
et Brev, dateret 23. April 1641, som Ole Wom skrev til
Henrik Fuiren, der studerede i Padua39: »Hvad den nye
anatomiske Professor angaar, da forholder Sagen sig paa
følgende Maade.
Saasnart Dr. Jak. Fabricius var bleven
kaldet til Hoffet, udvirkede han ved sin store Indflydelse, at
Kongen fastsatte et nyt Stipendium paa 200 Rdl. aarlig til
et anatomisk Professorat, som hans Svigersøn, Dr. Simon
Paulli, fik overdraget.« Af disse to ænd Mvar Fabricius født
i Rostock (1576); han havde været Livlæge ved det mecklen-
burgske Hof og Professor ved Universitetet i Rostock indtil
han 1637 blev Livlæge hos den danske Konge, hvilken
Stilling han beklædte til sin Død 1652.
Simon Paulli
stammede fra Rostock; hans Fader var Livlæge hos Enke
dronning Sophie, selv havde han levet et noget omtumlet Liv
inden han blev Professor i Rostock; han ægtede en Datter
af Jakob Fabricius, og denne skaffede ham, 1639, Ansættelse
ved Kjøbenhavns Universitet som Professor i Anatomi og
Botanik. Det maatte vel have været en vanskelig, for ikke
at sige en umulig Sag for Johan Rode, at konkurrere med
saadanne Mænd, der havde Beskyttere ved Hoffet, eller
rettere, for hvem Kongen selv var deres Beskytter. Thi Rode
levede i Padua, Fabricius og Simon Paulli i Danmark eller
nær ved Danmark, og det gamle Ordsprog: Ude aføje, ude
afSind, har vel her kunnet gjælde ikke saa lidt.— Mærkeligt
nok kom Simon Paulli, der var født 1603, i Familieforhold
til Johan Rode, idet han, som tidligere fortalt, blev gift med
en Søsterdatter af ham.
3"