74 / 204
39
føjet Datoen til: 7. Februar 1659, er Schweizeren Hieronymus
Bauhin, Sønnesøn af Rodes Lærer i Basel fyrretye Aar
tidligere.
Næsten alle have føjet et berømt Citat, et Ord
sprog, et Udsagn til Navnet og ofte ledsaget dette med en
venlig Hilsen til Rode. Der findes kun femten Vaaben føjede
til Navnene; etSted er der tegnet et vellykket (nu desværre
makuleret) Portræt, hvilket, efter hvad man har antaget, skal
forestille den augsburgske Kunstner Johan Cormann, hvis
Navn er skrevet af ham selv paa Siden ligeoverfor. Morsomt
er det at se, at der er skrevet paa de indre Sider af de to
Bindplader, medens de 17 første Blade ere ubeskrevne. Det
er ligesom naar unge Gæster ikke tør være de første, som
gaa ind i Selskabssalen.
Af de Fremmede er der ingen meget fremragende;
nævnes bør dog Adolf Vorst (f. 1597, d. 1663), der blev Pro
fessor i Leyden og var en udpræget Hippokratiker, en
elskelig, mild og fredelig Mand; Johan Bausch (f. 1605,
d. 1665), der er bleven berømt som den egentlige Stifter af
og den første Præsident i det leopoldinske Selskab i Nürn
berg: Academia Naturæ Curiosorum (stiftet 1652), og en be-
kjendt augsburgsk Læge Georg Hieronymus Welsch (f. 1624,
d. 1674). Mest Interesse har det at lære Navnene at kjende
paa de Landsmænd, som have levet sammen med Rode i
Padua, og af dem skal her anføres en Del.
Først Adels-
mændene. 1623: Henrik Rantzau, den samme, hvem Rode
traf i Marburg 1614; han er en af de faa, som har skrevet
noget paa Dansk i Rodes Stambog, thi efter to Deviser paa
Latin læses disse Ord: »Dette haffuer ieg efterlat her Rode
thil woris lange venskabs ihukommelse.« 1625: Frands Rantzau,
Axel Urop, Mogens Sehested, Laurids Ulfeld til Harridslev-
gaard og Knud Ulfeld til Hverringe og Hellerup, begge to
Brødre til Korfits Ulfeld, Sten Beck til Førslev, Ejler Bille
til Nakkebølle. 1626: Otto Skeel til Katholm og hans Broder