71 / 204
3 6
Men seer man nøjere paa Situationen for Rode, saa var
der store Vanskeligheder tilstede for ham.
Først de ydre:
Rode var ved Aaret 1642 55 Aar gammel, hans Navn var
kjendt rundt om i Europa, han havde gjort langvarige Studier
i sin Videnskab, saa det kan nok forstaas, at han ikke vilde
nøjes med et ringe Embede, men ventede paa at blive
kaldet til et stort og indbringende.
Han havde afslaaet et
Professorat ved Kjøbenhavns Universitet, fordi han ikke
kunde docere i det Fag, det lød paa, og han kunde da
næppe vente, at Universitetet vilde kalde ham til et andet.
Men hvorledes vare Forholdene i Danmark i Sammenligning
med Forholdene i Padua?
Intet Anatomikammer, ingen
botanisk Have eller kun en Have af ringe Betydning; en
forsvindende Freqvents i Kjøbenhavn imod den i Padua, og
i denne By et rigt Besøg af Tilrejsende fra alle Europas
Lande, som Kjøbenhavn ikke kunde byde Mage til. Og saa
det medicinske Studium i Padua i Sammenligning med det
i Kjøbenhavn! Et Kanonikat f. Ex. i Aarhus eller Ribe
kunde vel give gode Indtægter, men hvor vilde han ikke der
være langt borte fra al Forbindelse med Samtidens viden
skabelige Bevægelser, han som i Padua var vant til at se
Nyt, at høre Nyt! Et selvstændigt Embede som Universitets-
bibliothekar var endnu ikke oprettet (det kom først 1848),
Embedet som Hofmedicus var ikke indbringende nok, hvis
der ikke forenede sig dermed en betydelig Praxis, og hvor
længe kunde det ikke vare, inden den for Kjøbenhavnerne
ukjendte Mand Johan Rode blev en søgt Læge? Der var
tilvisse meget, som kunde bringe Rode til at være betæn
kelig ved at tage imod saadanne Embeder. Men dertil kom
saa de indre Forhold, og de laa vistnok i Rodes Person, i
hans Karakter. Det fremgaar jo nemlig tydelig af Ole Worms
Breve, at Rode ikke ret talte ud med Hensyn til de be
stemte Ønsker, han kunde have om sin fremtidige Stilling i