Previous Page  67 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 204 Next Page
Page Background

32

skriver Worm til Rode54; »Gid vi kunde gjøre Noget for Dig

her, saa at Du kunde mærke, at Du ikke har anvendt din

Umage paa Utaknemmelige. Du skal snart faa at see, at jeg

gjør mig al mulig Flid for at fremskynde din Hjemkomst til os.«

Bertel Bartholin tog fat igjen, og i et længere Brev,

dateret 12. Juni 1642, skriver han paa en skarp og alvorlig

Maade til Worm

»Smigrende Ord har Rode faaet nok af;

mere end en Gang har han hørt dem af den afdøde Kansler

[Christian Friis til Kragerup], som lovede, at han aldrig

skulde svigte ham, hvor Noget kunde være til hans Fordel.

Men det var Løfter, som glimrede og som blot straalede

med tomme Ord.

Han fik kun en Gang Bevis paa hans

Bevaagenhed, det var da han tilbød ham Professoratet i

Physik.

Men da dette Embede vilde kuldkaste hans læge­

videnskabelige Studium, blev det med Rette afslaaet.

Ikke

af noget Hovmod, thi derfra er han langt borte (jeg kjender

Mandens Sindelag), men for at han kunde sørge for sine

Studier.

Og Hs. Magnificence Kansleren tog sig ikke hans

Beslutning nær, tværtimod, hans Kjærlighed til Rode voxede,

og var han ikke bleven bortkaldt ved Døden, hvad Alle saa

bittert følte, havde han givet ham rigere Prøver paa sin

Hengivenhed. Stillingen som Medicus Regius har han aldrig

afslaaet, thi den er aldrig bleven ham tilbudt.

Da jeg

nævnede det for ham, faldt han i Tanker. Thi der er aldrig

i noget Brev sagt ham et Ord herom.

Hvis noget Brev af

dette Indhold har været bestemt til ham, saa have slette

Mennesker og Lediggængere snappet det, for af en eller

anden Grund at holde ham borte fra Hjemrejsen. Jeg tvivler

ikke paa, at der findes saadanne slette Mennesker, der sørge

for deres egen Fordel. Derfor er det, at Tydskerne tage de

fede Stykker fra vore Landsmænd; jeg ønsker dem Fanden

i Vold.

Disse Mennesker forstaa at sminke sig og give sig

et skønt Udseende for at anbefale sig. Have de ikke Bagage